|
|
|
|
|
Vandalerne var et østgermansk folk, som stammede fra Nordøsttyskland og i folkevandringstiden drog sydpå ned i Nordbalkan, hvorfra de i det 4.århundrede fortrængtes fra egnen omkring floden Oder. Dele af vandalerne drog mod sydøst til Pannonien, mens størstedelen drog mod sydvest, hvor de i begyndelsen af det 5.århundrede drog ned gennem Gallien og derpå erobrede store dele af Spanien. Omkring 440 drog de under Kong Geiserik videre til Nordafrika, hvor de erobrede størstedelen og skabte et stort Vandalerrige omkring Carthago. Under Kong Geiserik (428-477) førte vandalerne er meget agressiv politik og i 455 erobrede og plyndrede de Rom, måske hidkaldt af Kejserinde Eudoxia, som ønskede at hævne mordet på sin mand, Kejser Valentinian III. Da Geiserik efter plyndringerne forlod Rom tog han imidlertid Kejserinden med sig sammen med hendes 2 døtre, hvoraf den ene kom til at ægte Geiserik's søn, den senere Kong Hunerik (477-484). I 533-534 sluttede vandalernes rige med at den østromerske General Belisarius tilintetgjorde de vandalske styrker ved Trikammaron i Nordafrika, som derpå blev en kejserlig provins. Litteratur om Vandalerne: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|