Marcus Lucius Aurelius Commodus Antoninus, kejser i 177-192 efter Kristus, blev født d. 31.8.161 som søn af Kejser Marcus Aurelius (161-180) og Kejserinde Faustina den Yngre, begge børnebørn af senatoren Marcus Annius Verus.

Commodus var tvilling, men hans broder døde allerede i 165/66, mens han selv i 166 fik titlen "Caesar" og i 176 titlen "Imperator". Således bekræftedes hans stilling som Marcus Aurelius' arving og efterfølger.

I 177 blev han første gang udnævnt til konsul og samme år blev han medregent og de sidste 3 år af faderens regering brugte han på felttog mod marcomannerne.

Marcus Aurelius døde i Wien d.17.3.180 og Commodus blev nu enekejser. Eftertiden har bedømt ham som uegnet og uduelig som kejser og kaldt ham lastefuld og fordærvet, men hans samtid anså ham blot for at være let påvirkelig og af en svag karakter.

Den gamle kejsers rådgivere fortsatte som sådanne under Kejser Commodus, men han fulgte ikke deres råd og sluttede i stedet straks en ugunstig fred med de germanske stammer.

Selvom han måtte betale store pengesummer til evakuering af de romerske tropper fra det land, som Kejser Marcus Aurelius havde besat, vendte Commodus tilbage til Rom som triumfator, men situationen ændredes snart til det værre.

Hans søster Lucilla deltog sammen med andre højtstående personer ved hoffet i et mislykket anslag mod hans liv i år 182 og fra den dag udviste han stadig større og større fjendtlighed mod Senatet og regerede især gennem sine yndlinge Tigidius Perennis til 185 og derpå til 189 ved hjælp af Cleander og til sidst gennem Aemilius Laetus.

I 184 gik caledonerne i Britannien over grænsen til Sydskotland og Kejseren måtte lade Ulpius Marcellus føre tre militærtogter for at slå dem tilbage igen.

Efterhånden udviklede Kejser Commodus flere og flere ejendommelige træk. Han forlangte, at Rom skiftede navn til Colonia Commodiana og i 190 udnævnte han 25 konsuler! Han dyrkede især halvguden Herkules og klædte sig som denne og lod sig hylde som Herkules' levendegørelse. Han elskede gladiatorkampe og deltog også selv i dem.

I 192 havde romerne fået nok og et nyt komplot dannedes af hans elskerinde Marcia og hans rådgiver Aemilius Laetus, først forsøgte de at forgive ham uden held, derpå fik de en af Kejserens atleter til at kvæle ham d.1. januar 193.

Kejser Commodus blev begravet i Hadrian's Mausoleum, men efter hans død hævnede romerne sig på ham, alle statuer af ham blev ødelagt og han blev dømt til "damnatio memoriae", så hans navn blev fjernet fra alle indskrifter for at intet skulle blive tilbage til minde om ham.

Kort tid efter lod Kejser Septimius Severus (193-211) ham ophøje til gud for herved at retfærdiggøre sit eget krav på tronen.

Commodus blev efterfulgt af Kejser Pertinax (192-193).