Alessandro Manzoni, hvis fulde navn var Alessandro Francesco Tommaso Manzoni, var født den 7. Marts 1785 i Milano i en litterær (hans morfar var forfatteren Cesare Beccaria) og gammel familie (hans far var af en fin familie fra Lecce). Man mener dog, at han ikke var en "ægte" Manzoni, men søn af Giovanni Verri, der ikke selv var forfatter men broder til litteraterne Pietro og Alessandro Verri.

I 1805 rejste Alessandro Manzoni med sin moder til Paris, hvor han blev venner med de franske forfattere og hvor han bestyrkedes i sin katolske tro. I 1810 blev han gift med den scheiziske Enrichetta Blondel og snart efter flyttede de til Milano, hvor de bosatte sig.

Manzonis forfatterskab begyndte med en række religiøse hymner, Inni Sacri, som blev til i årene 1812-1815. Senere fulgte flere og i 1821 en ode, "Il cinque Maggio" ("Den 5. Maj"), som blev skrevet efter Napoleons død.

Alessandro Manzoni var meget interesseret i Italiens historie og skrev herom 2 tragedier "Il Conte di Carmagnola" og "Adelchi", der var tænkt som læsedramaer og egentlig ikke beregnet til opførelse, hvad de dog senere blev.

Efterhånden begyndte han arbejde mere koncentreret med en roman-idé, som han fra starten kaldte "Fermo e Lucia", men som til slut kom til at hedde "I Promessi Sposi" ("De trolovede", findes også på dansk med titlen "Renzo e Lucia"). Romanen udkom i 3 bind i årene 1825-1827 og fik stor succes.

En væsentlig grund til dette var romanens sprog, som var nyt for tiden. Carl Johan Elmquist skriver (se litt.note forneden, s.259): "Selv var han dog ikke tilfreds med den sproglige udformning, han havde givet den. Han havde måttet skabe sit romansprog på bar bund, for der fandtes ikke noget litterært forbillede for en sådan ligefrem beretning om jævne hverdagsmennesker, og han havde da brugt sit eget dagligdags sprog, som naturligt nok var stærkt præget af den lombardiske dialekt.
Men lige siden Dantes tid havde det toskanske sprog hævdet sig som det, der burde være italienernes fælles litteratursprog, og eftersom Manzoni delte denne opfattelse, besluttede han at slå sig ned nogen tid i Firenze for, som han sagde, at "skylle sine klæder i Arno", d.v.s. vænne sit øre til det toskanske sprog. I de følgende år foretog han en meget grundig, men udelukkende sproglig revision af sit mesterværk, som så udkom i den definitive udgave i 1840.
Helt op til vore dage er denne revision blevet højst forskelligt vurderet; enkelte kritikere finder, at sproget virker mindre umiddelbart end i førsteudgaven, men de fleste betragter den som en værdifuld landvinding for det fælles italienske litteratursprog, som her fik en norm at rette sig efter."

I den mellemliggende tid var Manzonis hustru død i 1833 og i 1836 giftede han sig atter, men forvandt aldrig sorgen over tabet af sin første hustru.

De sidste mange år skrev han ikke ret meget, men "I Promessi Sposi" blev genudgivet gang på gang - ligesom den forresten stadig gør.

Den 22. Maj 1873 døde Alessandro Manzoni i Milano

I Rom er en af de nyere gader opkaldt efter Alessandro Manzoni: Viale Manzoni på Esquilinhøjen.

En anden "romersk forbindelse" kan trækkes fra den bihistorie, som Manzoni beretter om i "I Promessi Sposi": om en nonne, som begik utugt og blev indemuret i en celle, indtil hun havde angret sine synder ("La monaca di Monza"). En lignende historie fortælles om den romerske Suor Maria Alaleona i Klosteret Santa Croce al Montecitorio i 1635. En marmorskulpturgruppe med motivet "Noli me tangere" ("Rør mig ikke"), som i 1649 blev opstillet på alteret i familien Alaleona's kapel i Kirken Santi Domenico e Sisto på foranledning af Suor Maria Eleonora Alaleona, "der ønskede at sone en stor synd begået af et familiemedlem", hentyder til den fortabte Suor Maria Alaleona. Måske er Suor Maria Eleonora Alaleona virkelig en slægtning til Suor Maria Alaleona eller måske står vi overfor den samme nonne, som efter sin straf ( i "isolationscellen") har skiftet kloster og i oprigtig anger har ønsket sig denne altertavle opstillet.

Litteratur om Alessandro Manzoni:
Ceriello, C.R.: "Nota". --- i : Alessandro Manzoni: I Promessi Sposi. - Milano : Rizzoli, 1949. (Biblioteca Universale Rizzoli).
- side 1-9.
Elmquist, Carl Johan: Italiensk litteratur. - København : G.E.C. Gad, 1975.
- side 249-260.
Britannica: Alessandro Manzoni.
Treccani: Manzoni, Alessandro.
Wikipedia (dansk tekst): Alessandro Manzoni.
Wikipedia (engelsk tekst): Alessandro Manzoni.
Wikipedia (italiensk tekst): Alessandro Manzoni.
--------------------------------- : Værkliste.