| 
					 | 
			
| 
					 Benedetto Cairoli - italiensk statsmand 1825-1889  | 
				
| 
					
				 
				                 
				     Benedetto Cairoli var født i Pavia i Norditalien i 1825 som den ældste af 5 brødre, der alle kom til at beskæftige sig med politik og den italienske frihedskamp, hvorunder de 4 yngste døde. Benedetto, der var søn af en velhavende godsejer og læge, studerede først Juta ved Universitetet i Pavia, hvor han var vidne til den voksende modstand mod det østrig-ungarske styre i Norditalien. Han blev glødende patriot og engagerede sig politisk i frihedskampen. Benedetto Cairoli deltog i 3 frigørelseskrige, i Garibaldi's togt mod Sicilien med de 1000 frivillige i det, der kaldes "spedizione dei Mille", og i et oprørsforsøg i Mentana. I 1861 blev han deputeret med symaptier for det moderate venstre. I 1878 blev han Præsident for Ministerrådet i det nye, samlede kongerige Italien. I 1879-1881 var han ligeledes minister, men måtte derefter trække sig tilbage. I Rom boede Benedetto Cairoli i et hus på hjørnet af Via del Monte della Farina og Via dei Giubbonari. På muren i nr 112 ses en mindesten med teksten: "Abitò questa casa - ospite venerato - Benedetto Cairoli - il suo nome - parli agli animi - l'eroica poesia della patria - l'austera santità del dovere - S.P.Q.R. MDCCCXCI" ("I dette hus boede Benedetto Cairoli som en æret gæst. Hans navn taler til sjælen om fædrelandets heroiske poesi og pligtens strenge hellighed. S.P.Q.R. 1891"). Pladsen overfor er opkaldt efter ham: Piazza Benedetto Cairoli. Cairoli døde i 1889 under et ophold i Napoli. Han ligger begravet i Pavia. 
 
 Litteratur om Benedetto Cairoli:  | 
				
| 
					 | 
				
					 | 
				
					 | 
				
					 | 
				
					 | 
				
					 | 
				
					 | 
				
					 | 
				
					 | 
				
					 |