Luigi Carlo Farini blev født i nærheden af Ravenna i Norditalien i 1822 og blev uddannet til læge.

Hans familie var optaget af Italiens samling og Luigi Carlo sluttede sig som ung til bevægelserne "Carboneria" og "Giovine Italia" . Hans engagement heri, blandt andet som deltager i opstandene i 1843, bevirkede at han måtte rejse ud af landet for at leve i eksil, først i Paris og derpå i Toscana. Herfra fortsatte han sin politiske agitation, men med tiden blev denne mere moderat.

I 1848 blev han valgt ind i Pavestatens Parlament og deltog i Regeringen som Indenrigsminister, men på grund af sine moderate synspunkter blev han senere afsat.

Endnu en gang rejste han til Toscana, hvor han en tid boede i Firenze for derefter at rejse videre til Torino og opnå borgerskab i Piemonte. Således kunne han her gå ind i politik og han blev nu minister sammen med Massimo D'Azeglio og Camillo Cavour.

Farini udøvede stor indflydelse under kampen for et samlet Kongerige Italien og beklædte flere høje poster indenfor Provinsadministrationen og Regeringen af de nye samlede områder. I 1862-1863 var han Præsident for Ministerrådet i det nye Kongerige Italien.

Luigi Carlo Farini døde i 1866 og opnåede derfor ikke at se Rom indlemmet i Kongeriget Italien.

Litteratur om Luigi Carlo Farini:
Den Lille Salmonsen / redigeret af A.W. Marke og Palle Raunkjær. København, Schultz, 1939.
- Bind IV : Eug-Giø: side 73.
La Grande Enciclopedia di Roma. A cura di Claudio Rendina. Newton & Compton editori, 2. edizione, 2003.
- side 433-434.
Procacci, Giuliano: Storia degli italiani. Vol II. Roma-Bari, Laterza, 1978.
- side 375, 383, 390, 394, 396.
The Short Oxford History of Italy: Italy in the Nineteenth Century, 1796-1900. Edited by John A. Davis. Oxford University Press, 2000.
- side 127.
Britannica.com: Luigi Carlo Farini.
Comune di Russi: Luigi Carlo Farini (italiensk tekst).
Wikipedia: Luigi Carlo Farini (engelsk tekst).
Wikipedia: Luigi Carlo Farini (italiensk tekst).