udbyggede i år 142 før Kristus Ponte Rotto, antikkens Pons Aemilius.

Publius Cornelius Scipio Aemilianus, født i 185 før Kristus som uægte barn af Aemilius Paulus, blev senere adopteret ind i adelsslægten Gens Cornelia af den ældste søn af Scipio Africanus og arvede meget stor prestige fra begge sine fædre. Han spillede en meget stor politisk og militær rolle i det 2. århundrede før Kristus.

Han blev senator i 151 og kæmpede herunder i Spanien og Afrika og blev for denne indsats valgt til konsul i år 147, til trods for sin unge alder og rang, og han fik kommandoen over hæren i den tredie puniske krig, som året efter afsluttedes med ødelæggelsen af Carthago.

I 142 blev hans censor, i 134 valgtes han mod reglerne til sit 2. konsulat, denne gang fik han til opgave at afslutte den lange og dyre krig i Spanien og i 133 før Kristus indtog og ødelagde han Numantia.

Scipio var meget konservativ og gik imod Tiberius Grachhus' nye love om landbruget, til trods for at denne var broder til hans kone Sempronia fordømte han ham offentligt og bifaldt lynchningen af ham. På denne måde mistede Scipio folkets sympati, som ellers havde fulgt ham, og han døde i 129 før Kristus under mystiske omstændigheder.