|
|
|
Ponte dei Fiorentini - Nu forsvunden bro ud for Largo dei Fiorentini og Via della Lungara - Se under nr. 78 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Ponte dei Fiorentini var fra 1861/1863 og frem til 1941 en af Roms mange broer over Tiberen. Den stod ud for Largo dei Fiorentini, som ligger på sydsiden af Kirken San Giovanni dei Fiorentini, og førte herfra over til det sted, hvor der ud for Via della Lungara tidligere var en lille havn, kaldet Porto Leonino. Ponte dei Fiorentini kaldtes også Ponte di Ferro, fordi den var bygget af metal (dog ikke af jern men af stål) og ikke af sten, som de fleste andre broer i Rom. Broen blev tegnet af 2 ingeniører, en franskmand ved navn Montgolfier Bodin og italieneren Raffaele Canevari. Den var bestilt af Pavestaten ved ingeniør Calvi og blev bygget af et fransk firma i perioden 1861-1863. Der var tale om Roms første hængebro, bygget med 2 bropiller og 2 korte brofag på flodbredden og derpå ud over vandet et 93 meter langt brofag. Kørebanen var 5 meter bred. For at opføre Broen måtte der rives flere bygninger ned ved Via della Lungara, blandt andre Kirken Santi Leonardo e Romualdo og den lille havn Porto Leonino, samt fontænen for Acqua Lancisiana fra 1720. Desuden forsvandt et tilbedt gadealter med en gammel fresko af Santa Francesca Romana, som man anså kunne udføre mirakler. Ponte dei Fiorentini var en betalingsbro. For at passere den skulle der erlægges en "soldo" og broen kaldtes derfor i folkemunde også Ponte del soldo eller Ponte del soldino. Det var dog ikke alle, der syntes om at skulle betale bropenge, så en dag dolkedes den ansvarshavende Grev Domenico Celani - eller måske hans søn - af en utilfreds rejsende. I 1941 blev Ponte dei Fiorentini revet ned, da dens funktion blev overtaget af den nye Ponte Principe Amedeo, som var blevet bygget lidt længere nordpå, ud for den nyanlagte Via Acciaioli.
Litteratur om Ponte dei Fiorentini: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|