|
|
Den 10. Februar er i Rom: "Giorno del Ricordo". Giorno del Ricordo, "Mindedag", afholdes ifølge italiensk lov af 30.3.2004 hvert år den 10. Februar. Formålet med at fastsætte denne særlige dag er at mindes de tragedier, som hændte i grænseområdet mellem Italien og Jugoslavien under den Anden Verdenskrig. Herunder de dræbte og de befolkningsgrupper, som blev tvangsforflyttet eller forjaget fra deres hjemegn. I Rom begynder mindedagen med nedlæggelsen af en krans på Altare della Patria (Monumento di Vittorio Emanuele på Piazza Venezia) foretaget af Roms borgmester. Senere på dagen følger en mindehøjtidelighed på Rådhuset på Piazza del Campidoglio. Den italienske regering har med indstiftelsen af Giorno del Ricordo ønsket, at der i den forbindelse afholdes mindehøjtideligheder og andre aktiviteter, såsom møder, foredrag, filmforevisninger, udstillinger og lignende, især målrettet mod skolebørn på alle alderstrin, "for at bevare erindringen om disse tragedier".
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|