|
|
Kort fortalt om Marcus Tullius Cicero: Cicero var en berømt romersk taler og advokat, som levede i årene 106-43 før Kristus. Han førte store sager, blandt andet mod Siciliens Statholder Verres i år 70 og mod Catilina og dennes sammensværgelse i år 63. Han var konsul i år 63 før Kristus, men i år 58 før Kristus blev han sendt i eksil i Grækenland af sine politiske modstandere. Han kom dog hjem året efter. I år 52 blev Cicero prokonsul i Kilikien, men i år 49 vendte han tilbage til Italien, da borgerkrigen brød ud. Han ville dog ikke kæmpe mod Caesar og tog ikke del i krigen. Men da Caesar blev dræbt i år 44 før Kristus, kunne han ikke holde sin glæde tilbage og bevægede sig atter ud i det åbne politiske liv. Dette kostede ham livet, i år 43 blev han proskriberet og myrdet. Marcus Tullius Cicero har efterladt sig ganske meget materiale, utallige breve, en lang række taler og retoriske og filosofiske skrifter.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|