ANNAS ROM GUIDE
Brill-familien

En familie af malere ved navn Brill, Bril, Brilli eller Prüll, der arbejdede i Antwerpen og Rom i det 16. og 17.århundrede, talte blandt andre følgende medlemmer:

Mattheus Brill den Ældre, der til dels arbejdede i Amsterdam omkring år 1550. Han var far til Mattheus Brill den Yngre og Paul Brill

Mattheus Brill den Yngre, søn af Mattheus Brill den Ældre, var født i 1550 i Antwerpen og blev muligvis der undervist af sin far. I slutningen af 1570'erne rejste han til Rom og kom til at arbejde i Vatikanet med en række malerier i Galleria Geografica. I 1582 giftede han sig i Rom og blev derpå i byen til sin tidlige død i 1588. Han var bror til Paul Brill.

Paul Brill, var født i 1554 i Antwerpen som søn af Matthaeus Brill den Ældre, men kom også til Rom, hvor hans værker findes flere steder. Også han giftede sig i Rom og forblev her til sin død i 1626. Han var bror til Matthaeus Brill den Yngre og far til Cyriacus Brill. - Læs mere om Paul Brill.

Cyriacus Brill, født ca. 1605 i Rom som søn af Paul Brill, blev maler ligesom sin far, men man kender ikke nærmere til hans værker. Han døde på et tidspunkt efter 1660.


Litteratur om Brill-familien:
Allgemeines Künstlerlexikon. München, Saur, 1992-.
Wikipedia: Paul and Mattheus Brill (engelsk tekst).


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 7.10.2009 og sidst opdateret d. 21.10.2009