Samaria var en by ca. 7 km. nord for Jerusalem. Samaria omtales flere steder i Det Gamle Testamente.
Under Herodes den Store blev byen residensstad og fik navnet Sebaste.
Under Samaria hørte et område fra Jordan til Middelhavet, beboet af et blandingsfolk kaldet samaritanerne, som vi også møder i Det Ny Testamente.

Samaritanerne var den befolkningsgruppe, der beboede landet omkring byen Samaria. Gruppen var sammensat af flere folk som resultat af store tvangsforflytninger i begyndelsen af det 8.århundrede og i det 7.århundrede før Kristus.
Mellem jøderne og samaritanerne eksisterede der et modsætningsforhold, som genspejles flere steder i Det Ny Testamente. Denne modvilje deltes dog ikke af Jesus og den første kristne menighed. (Lukas 17,16. Johannes 4,4-48, Apostlenes Gerninger 8,5ff.)
Iflg. Apostelenes Gerninger 8,15-17 opstod der iøvrigt tidligt kristne menigheder i Samaria-området og der findes stadig en menighed af samaritanere på omkring 200-300 medlemmer i byen Nablus.

Fortællinger fra Det Ny Testamente:
Lignelsen om Den Barmhjertige Samaritan - De Ti Spedalske - Den Samaritanske Kvinde - Evangeliet i Samaria og Troldmanden Simon

Lignelsen om Den Barmhjertige Samaritan (Lukas-Evangeliet 10,26):

Da stod en lovkyndig op for at prøve ham og sagde: "Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve evigt liv?". Han sagde til ham: "Hvad står der skrevet i loven? hvorledes læser du?". Han svarede: "Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte og med hele din sjæl og af hele din styrke og med hele dit sind, og din næste som dig selv". Da sagde han til ham: "Du svarede ret; gør dette, så skal du leve!".

Men da han ville retfærdiggøre sig, sagde han til Jesus: "Hvem er da min næste?". Jesus svarede: "En mand gik fra Jerusalem til Jericho, og han faldt iblandt røvere, som klædte ham af og slog ham og derefter gik bort og lod ham ligge halvdød. Men det traf sig, at en præst kom ned ad den samme vej, og han så ham og gik forbi. Ligeså en levit; han kom til stedet, gik hen og så ham og gik forbi. Men en samaritan, som var på rejse, kom derhen, hvor han var, og da han så ham, ynkedes han inderligt og han gik hen til ham og forbandt hans sår og gød olie og vin på dem, og han løftede ham op på sit eget dyr og førte ham til et herberg og plejede ham. Den næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde til ham: "Plej ham! og hvad du iøvrigt måtte lægge ud, skal jeg betale dig igen, når jeg kommer tilbage". Hvem af disse tre synes du nu var den mands næste, der var falden iblandt røverne?". Han sagde: "Den som øvede barmhjertighed mod ham". Da sagde Jesus til ham: "Gå bort, og gør du ligeså!".

De Ti Spedalske (Lukas-Evangeliet 17,11):

På vejen til Jerusalem færdedes han på grænsen mellem Samaria og Galilæa; og da han gik ind i en landsby, kom ti spedalske mænd ham i møde, og de holdt sig i afstand og råbte hen til ham: "Jesus, Mester! forbarm dig over os!". Og da han så dem, sagde han til dem:"Gå hen og lad eder syne af præsterne!". Og idet de gik derhen, blev de rensede. Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredet, og priste Gud med høj røst og faldt ned på sit ansigt for hans fødder og takkede ham; og han var en samaritan. Da tog Jesus til orde og sagde: "Blev ikke de ti rensede? hvor er da de ni? Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud æren, uden denne fremmede?" Og han sagde til ham: "Stå op og gå bort! din tro har frelst dig".

Den Samaritanske Kvinde (Johannes-Evangeliet 4.1):

Da nu Herren fik at vide, at farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere disciple og døbte flere end Johannes - dog var det ikke Jesus selv, men hans disciple, som døbte - så forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa. Han måtte da rejse igennem Samaria. Så kom han til en by i Samaria ved navn Sykar, nær ved det stykke land, som Jakob gav sin søn Josef; og der var Jakobs brønd. Jesus satte sig nu, træt af rejsen, ved brønden; det var ved den sjette time.

En kvinde fra Samaria kommer for at drage vand op. Jesus siger til hende: "Giv mig noget at drikke!" Hans disciple var nemlig gået bort til byen for at købe mad. Den samaritanske kvinde siger da til ham:"Hvorledes kan dog du, som er jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?". Jøder har nemlig ikke samkvem med samaritaner. Jesus svarede hende: "Om du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke! da ville du bede ham, og han ville give dig levende vand". Kvinden siger til ham: "Herre! du har jo ikke noget at drage vand op med, og brønden er dyb; hvorfra vil du da få det levende vand?. Du er dog vel ikke større end vor fader Jakob, som har givet os brønden og selv har drukket af den, han og hans kvæg?". Jesus svarede hende: "Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen; men den, som drikker af det vand, som jeg vil give ham, skal i al evighed ikke komme til at tørste, men det vand, som jeg vil give ham, bliver i ham en kilde med vand, som vælder frem til evigt liv". Kvinden siger da til ham: "Herre! giv mig dette vand, så jeg kan slippe for at tørste og at gå herhen for at drage vand op!"

Han siger til hende: "Gå hen, kald på din mand og kom så hid!". Kvinden svarede: "Jeg har ingen mand". Jesus siger til hende: "Med rette sagde du: jeg har ingen mand; thi du har haft fem mænd, og han, som du nu har, er ikke din mand. Der talte du sandt". Kvinden siger til ham: "Herre! jeg ser, at du er en profet. Vore fædre tilbad på dette bjerg, og I siger, at i Jerusalem er det sted, hvor man skal tilbede". Jesus siger til hende: "Tro mig, kvinde! den time kommer, da I hverken skal tilbede Faderen på dette bjerg eller i Jerusalem. I tilbeder det, I ikke kender, vi tilbeder det, vi kender; thi frelsen kommer fra jøderne; men den time kommer, ja den er der nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed; thi det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er Ånd, og de, som tilbeder ham, bør tilbede i ånd og sandhed". Kvinden siger til ham: "Jeg ved, at Messias kommer" - det betyder udlagt: Kristus; -"når han kommer, skal han kundgøre os alt". Jesus siger til hende: "Det er mig, ham, der taler med dig!".

Og i det samme kom hans disciple, og de undrede sig over, at han talte med en kvinde; dog sagde ingen: "Hvad vil du hende, eller hvorfor taler du med hende?". Kvinden lod da sin vandkrukke stå og gik bort til byen og sagde til folkene der: "Kom og se en mand, som har sagt mig alt, hvad jeg har gjort! Mon han ikke skulle være Messias?". De gik ud af byen og kom gående til ham. Imidlertid bad disciplene ham: "Rabbi, spis!". Men han sagde til dem; "Jeg har mad at spise, som I ikke kender". Disciplene sagde da til hverandre: "Skulde nogen have bragt ham noget at spise?". Jesus siger til dem: "Min mad er at gøre hans vilje, som har udsendt mig, og at fuldbyrde hans gerning".

Men mange af samaritanerne fra den by troede på ham på grund af kvindens ord, da hun vidnede: "Han har sagt mig alt, hvad jeg har gjort". Da nu samaritanerne kom til ham, bad de ham blive hos dem; og han blev der to dage. Og mange flere troede for hans ords skyld, og de sagde til kvinden: "Nu tror vi ikke længer for din tales skyld; thi vi har selv hørt, og vi ved nu, at denne sandelig er Verdens Frelser".

Fremstillinger af mødet med den samaritanske kvinde kan i Rom blandt andet ses i Museo di Roma, Palazzo Braschi, hvor der findes en fresko ("La Samaritana al Pozzo") fra perioden 1654-61, hvor den af en ukendt kunnstner blev malet til refektoriet i det nu nedrevne kloster Monastero di Sant'Eufemia.

Evangeliet i Samaria. Troldmanden Simon (Apostlenes Gerninger, 8,5):

Filip kom da ned til en by i Samaria og forkyndte Kristus for dem. Og folket gav alle som een agt på det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og så de tegn, som han gjorde. Thi der var mange, som havde urene ånder, og de for ud af dem, idet de råbte med høj røst, og mange værkbrudne og lamme blev helbredte. Og der blev stor glæde der i byen.

Der var nu en mand ved navn Simon, som allerede i forvejen havde givet sig af med trolddom der i byen og sat folk i Samaria i den største forundring, idet han udgav sig selv for at være noget stort. Denne Simon antog også troen, og da han blev døbt, holdt han sig nær Filip.og da han så de tegn og kraftige gerninger, som blev gjort, blev han ude af sig selv af forundring, - Da nu apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes til dem. Og da Simon så, at Ånden blev given ved apostlenes håndspålæggelse, kom han til dem med penge og sagde: "Giv også mig denne magt, at den, på hvem jeg lægger mine hænder, må få den Helligånd!". Men Peter sagde til ham: "Dit sølv være forbandet tillige med dig selv, fordi du mente at kunne erhverve Guds gave for penge! Omvend dig fra denne din ondskab og bed Herren, om dit hjertes påfund måske måtte forlades dig!". Da svarede Simon: "Bed I for mig til Herren, for at ikke noget af det, I har sagt, skal ramme mig!". Da disse nu havde vidnet og talt Herrens ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af samaritanernes landsbyer.

Litteratur:
Bibelbog for Skole og Hjem. Pio, 1915.
Kirke og Kristendom Leksikon. Redigeret af Carsten Bach-Nielsen & Jan Lindhardt. Gyldeldal, 2001.
- side 356.
Politikens Bibelleksikon, af Lisbet & Mogens Müller. Politikens Forlag, 1992.
- side 278f.