Pantaleon/Pantaleone/San Pantaleo, helgen og martyr, død ca. 304, fejres den 27. Juli.

Ifølge legenden var Pantaleon søn af en hedensk fader og en kristen moder og havde allerede som barn helbredende evner. Han blev lægeuddannet og blev hoflæge hos Kejser Galerius eller hos Kejser Maximian.

Af en ven, præsten Hermolaus, blev han omvendt til Kristendommen og døbt og da hans fader så, at han gjorde en blind seende, lod han sig også døbe.

Pantaleon blev arresteret under Kejser Diocletian's forfølgelser og man forsøgte på seks forskellige måder forgæves at tage livet af ham, inden han til sidst blev halshugget.

Han blev hurtigt genstand for kult og blev lægernes beskytter.

Hans blod siges at være bevaret i Domkirken i Ravello i Syditalien, her bliver det størknede blod hvert år flydende ligesom San Gennaro's mere berømte mirakel.

I Rom dyrkes San Pantaleo i den nyere kirke San Pantaleo ved Piazza Navona, tidligere (før 1748) dyrkedes han også i den kirke, der nu hedder Madonna del Buon Consiglio på Colle Oppio. Til begge kirker knytter sig legenden om en brønd under kirken, hvor helgenens lig skal have været opbevaret.

Litteratur om San Pantaleo:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 208.
The Penguin Dictionary of Saints. Penguin Books, 1982.
- side 264
Reclams Lexikon der Heiligen und der biblischen Gestalten.
- side 407