|
Santa Agostina Livia Pietrantoni - helgeninde 27.3. 1864 - 13.11. 1894
|
Santa Agostina Livia Pietrantoni var født i Pozzaglia Sabina den 27. Marts 1864 og fik i dåben navnet Livia Pietrantoni. Hun voksede op i en beskeden familie af landmænd, hvor hun måtte deltage i arbejdet sammen med sine mange søskende. Men faderen Francesco og moderen Caterina Costantini, samt bedstefaderen Domenico sørgede for at alle førte et ordenligt liv og ikke glemte bønnerne og kirkegangen. Tidligt viste Livia ønske om et liv som nonne og hun trak sig ofte tilbage til et roligt sted for at fordybe sig i bønnen. Da Livia blev 22 år indtrådte hun derfor den 23. Marts 1886 som "postulante" i Klosteret Casa Generalizia delle Suore della Carità di Santa Giovanna Antida Thouret. Og året efter blev hun den 13. August nonne i Ordenen Suore della Carità med navnet Suor Agostina. Herefter sendte man hende ud at arbejde i Ospedale Santo Spirito i Rom. Den religiøse klima i Rom var dog på denne tid ikke gunstigt. I 1870 havde italienske tropper indtaget Byen og gjort sig til herrer, mens Paven havde trukket sig tilbage og lukket sig inde i Vatikanet, som "fange", kaldte han det. Al samtale om religion var derfor akavet og farlig, men Suor Agostina holdt fast ved sine bønner og sit religøse liv. Under arbejde med børnepatienter på Hospitalet, blev Suor Agostina selv smittet med sygdommen tuberkulose, som hun dog uventet kom sig over. Efter dette besluttede hun at bruge sine kræfter på de voksne tuberkulosepatienter. Disse var dog ikke altid nemme at have med at gøre, her var både voldelige patienter og dem, der elskede blasfemisk tale. Især var der en vis Giuseppe Romanelli, som ligefrem på grund af sine udgydelser blev bortsendt, men derfor ønskede at hævne sig og lod det gå ud over stakkels Suor Agostina, der dog bar alle hans fornærmelser med knusende ro. Den 13. November 1894 gik Romanelli imidlertid helt amok og dræbte Suor Agostina med knivstik. Dog fandt hun styrke til i døden at sende en bøn om tilgivelse af morderen. Suor Agostina blev den 12. November 1972 saligkåret af Pave Paul VI og derpå den 18. April 1999 helgenkåret af Pave Johannes Paul II. Santa Agostina Livia Pietrantoni er skytshelgen for sygeplejersker og fejres den 13. November.
Litteratur om Santa Agostina Livia Pietrantoni: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|