En af romantikkens store lyrikere var den italienske digter Giacomo Leopardi, som blev født i 1798 i Recanati i provinsen Le Marche i Midtitalien i en grevelig familie.

Faderen Grev Monaldo Leopardi skrev en selvbiografi, hvoraf man kan se, at han var en meget reaktionær og forstokket person, som holdt så nøje på at leve standsmæssigt, at han nær bragte familien på fallittens rand.

Moderen Adelaide reddede dog familiens økonomi, men også hun var meget reaktionær og fanatisk religiøs og ligesom sin mand ganske uden følelser for andre.

Disse forhold påvirkede den unge Giacomo meget, han knyttede sig derfor stærkt til sine søskende, især broderen Carlo og han fordybede sig i sine bøger (faderen havde et righoldigt bibliotek), lærte sig selv græsk og hebraisk og skrev allerede som 17-årig filologiske afhandlinger, som blev optaget i lærde tidsskrifter.

I årene 1815-1816 gennemgik han en krise, hvor han valgte at hellige sig poesien i stedet for de filologiske studier og i 1817 forsøgte han at få lov til at forlade hjemmet, som han følte som et fængsel, og rejse til Milano, hvor han havde fået brevvenner i de litterære kredse. Hans fader forpurrede imidlertid dette og først som 21-årig fik han lov at foretage en rejse til Rom for der at finde sig en passende stilling.

Leopardi tilbragte et halvt år i Rom, men han brød sig ikke om byen og han vendte modløs tilbage til Recanati i maj 1823.

I 1825 fik han et job som redaktør af bøger i en klassikerserie for et forlag i Milano og han rejste da endelig hjemmefra, men klimaet i Milano bekom ham ikke, så han rejste videre til Bologna, Firenze og Pisa. Samtidig med sit arbejde som redaktør kunne Leopardi nu udgive sine egne digte.

Til trods for lykkelige stunder i Pisa, for udgivelsen af sine egne digte og for bekendtskabet med en masse nye litterære venner, var Leopardi ikke lykkelig. Han var af sind melankolsk og hans dårlige økonomi gjorde ikke situationen bedre. I 1828 måtte han vende tilbage til Recanati, indtil en pengegave fra hans venner i Firenze gav ham mulighed for at rejse dertil igen. Senere rejste han videre til Rom og endelig til Napoli, hvor hans ven litteraten Antonio Ranieri havde et landsted i Torre del Greco ved Vesuv. Her skrev Leopardi sit sidste store digt "La Ginestra" ("Gyvelen") og her døde han i 1837.

Værker:
"Lo Zibaldone" ("Optegnelsesbogen), 1817-1832. - To patriotiske sange ("All'Italia" og "Sopra il monumento di Dante che si prepara in Firenze"), 1818. - Digtsamling, 1824. - "Operetti morali" ("Moralske Småskrifter"), 1827. - Digte, 1831. - La Ginestra", 1836. - "Pensieri" ("Tanker"), udgivet posthumt. - "Epistolario di Giacomo Leopardi" ("Breve"), udgivet posthumt.

Litteratur og links om Giacomo Leopardi:
Elmquist, Carl Johan: Italiens litteratur. Gad, 1975.
- side 261-276.
Verdenslitteraturen - hvem-skrev-hvad før 1914. Politikens Forlag, 1967.
- side 200.