Nicola eller Niccolò Salvi blev født d. 6.august 1697 i Rom. Han var elev af Antonio Canevari og arbejdede sammen med ham på Cappella di San Giovanni i Lissabon's domkirke.

Hans hovedværk er imidlertid Fontana di Trevi i Rom, som han påbegyndte under Pave Clemens XII i 1732, men som først stod færdig i 1762. Salvi døde i Rom d. 8. eller 9. februar 1751 og arbejdet med at fuldføre Fontana di Trevi fortsattes derpå af andre arkitekter.

Blandt hans øvrige værker er: Monte di Pietà, Pantelåns-paladset på Piazza del Monte di Pietà og højalteret i kirken Sant'Eustachio på Piazza Sant'Eustachio i nærheden af Pantheon, hvor han også arbejdede sammen med Canevari. Han leverede tegningen til Villa Bolognetti, der lå ved Via Nomentana, og til indgangporten til Villa Patrizi, der lå ved Porta Pia. I 1740'erne arbejdede han også på Palazzo Chigi på Piazza Colonna. Her forlængede han facaden mod Via del Corso.

Nicola Salvi var også digter og filosof og skrev en længere afhandling om symbolikken i Fontana di Trevi's scenerier, om hvorledes denne er at opfatte som et "essay" over temaet vand.

Litteratur og links om Nicola Salvi:
Harder, Thomas og Hans Scheving: Rom. Gyldendals Bogklubber, 1990.
- side 38, 168, 177.
Politikens kulturguide - Rom. Politikens Forlag, 2000.
- side 247, 298, 301.
Morton, H.V.: Roms fontæner. Nyt Nordisk Forlag, 1973.
- side 79, 86.
Zaccagnini, Carlo: Le ville di Roma. Newton Compton editori, 1976.
- side 206, 220.
Zeppegno, Luciano: Le chiese di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 193.