ANNAS ROM GUIDE
Prinsesse Iolanda di Savoia
1901-1986

Prinsesse Iolanda blev født den 1. juni 1901 som datter af Italiens Konge Vittorio Emanuele III og Dronning Elena.

Den nyfødte kom til at bære det fulde navn: Iolanda (også skrevet: Jolanda) Margherita Milena Elisabetta Romana Maria di Savoia og hun var kun én af kongeparrets store børneflok, der også talte kronprinsen Umberto og søstrene Mafalda, Giovanna og Maria.

Prinsesse Iolanda blev i 1923 gift med Grev Giorgio Carlo Calvi med hvem hun fik 5 børn: Maria Ludovica (i 1924), Giorgio (i 1925, døde straks efter fødslen), Vittoria (1927-1985), Guja Anna (i 1930) og Pier Francesco (i 1933) Calvi di Bergolo.

Efter Mussolini's fald og Italiens omdannelse fra Kongedømme til Republik, måtte kongefamilien i 1946 gå i eksil og Iolanda og hendes familie fulgte med hendes forældre til Alexandria i Ægypten, hvor de blev til Kong Vittorio Emanuele III's død, hvorefter Iolanda's familie vendte tilbage til Rom.

Her døde hun den 16.oktober 1986. Iolanda di Savoia ligger begravet på Cimitero Monumentale i Torino.


Litteratur og links om Prinsesse Iolanda di Savoia:
Vittorio Emanuele III Re d'Italia.
Wikipedia: Iolanda Margherita di Savoia.


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 25.8.2007