|
|
Daniele Manin blev født i Venedig den 13.Maj 1804 og studerede jura ved Universitetet i Padova. Han virkede derpå som advokat i Venedig, men begyndte også at beskæftige sig med politik. Venedig var dengang under østrigsk herredømme og Manin sluttede sig til de grupper, som ønskede Norditalien frirevet og tilknyttet et samlet Italien. Daniele Manin blev derfor fængslet, men det udløste så mange protester, at man frigav ham igen den 17.Marts 1848. Under den kortvarige oprettelse af Republikken San Marco blev Manin valgt til Præsident, men senere måtte han gå i eksil i Paris, hvor han levede af at undervise i italiensk. Daniele Manin døde den 22. September 1857 i Paris, men hans kiste blev bragt til Venedig i 1868, efter af byen var blevet befriet som afslutning på Den tredie Uafhængighedskrig. Daniele Manin var fader til sønnen Giorgio Manin (1831-1882), som også kæmpede for et forenet Italien i Garibaldi's hær, kaldet "I Mille" ("De tusinde").
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|