Morton (se litt.note nedenfor) anfører, at der på Kejser Constantin den Store's tid i Rom var 1212 fontæner:

"det ved vi med sikkerhed, men de rester, der kan identificeres, kan tælles på én hånd. Det er ikke svært at forstå hvorfor. Af alle arkitektoniske værker er fontænen i en by den mest sårbare, når dens funktion er ophørt. Netop den faktor, der skabte dens succes og popularitet, nemlig at den var tilgængelig på en offentlig plads, førte til dens undergang. Da akvædukternes vand i den mørke middelalder var holdt op med at strømme, blev fontænerne ryddet af vejen som noget, der ikke var til nogen nytte, men kun til besvær, og således forsvandt de. Spredt omtale i latinsk litteratur er praktisk talt de eneste oplysninger, vi har om dem. .....

Mange af fontænerne havde navne efter de statuer, der smykkede dem, vi hører om "Prometheus' Fontæne", "Hyrdernes Fontæne", "Orfeus' ", "Ganymedes' ", "De fire Fisks" og "De tre Maskers" samt "Myrons Oksefontæne", der fandtes på Roms kvægtorv, Forum Boarium, på Tiberens bred, nær ved nutidens Ponte Palatino. .....

Af de 1212 gamle fontæner kan man nu kun identificere følgende:

- Fyrrekoglen af Bronze ("La Pigna") i Vatikanet,

- Marforio, flodguden, i gården til det capitolinske museum,

- De to flodguder, Nilen og Tiberen, i nærheden af ham, nemlig på Piazza del Campidoglio,

- Stedet, hvor Meta Sudans fandtes, tæt ved Konstantinbuen,

- Juturna-fontænen på Forum Romanum,

- Ruinerne af Julia-fontænen på Piazza Vittorio Emanuele."

Roms 11 akvædukter endte i et såkaldt "castellum", i senere tider kaldet en "mostra". Det drejer sig om et fordelingspunkt og der var flere af disse på strategiske steder af akvæduktens rute, men de største var markeret af store og pragtfulde fontæneopbygninger, på hvis bagside en lang række ledninger førte vandet ud til de steder, der skulle forsynes: fontæner, thermer, offentlige bygninger og private huse. Det overskydende vand ledtes videre ud i Tiberen via et system af afløbskanaler og kloakker.

Et af de ovenfornævnte "castelli" var "I Trofei di Mario" (af Morton også kaldet "Julia-fontænen) på Piazza Vittorio Emanuele II.