ANNAS ROM GUIDE
Fontana di Piazza del Viminale

Foran Palazzo del Ministero degli Interni på Piazza del Viminale er der opstillet en fontæne, der består af en hævet firkantet kumme med emblemet for Rione Monti, 3 bjerge ("monti"), samt den romerske ulvinde indhugget. Fra kummen falder vandet ned i et nedgravet bassin.

På hver side af fontænen løber der en halvcirkelformet opkørselsrampe til hovedindgangen til Indenrigsministeriet og bagved fontænen fører en marmortrappe derop. Ved trappens sider er der et lille anlæg med græsplæner og pladsen er beplantet med nogle enkeltstående elegante pinjetræer.

Det var arkitekten Manfredo Manfredi, som i 1920 stod for hele dette byggeri.


Litteratur om Fontana di Piazza del Viminale:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 880.
La Grande Guida dei rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 123.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione I, Monti. del 4: side 86.

Foto af fontænen
Fotos fra området
Kort over området
Spise og bo i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - sidst opdateret 16.2.2003