År 1151 til 1175 efter Kristus

1151

Eugen III er Pave (1145-1153). Conrad III er Konge i Tyskland (1138-1152). Ludvig VII er Konge i Frankrig (1137-1180). Alfonso VII er Konge af Galicien (1111-1157) og af Léon (1126-1157). Stephen af Blois er Konge i England (1135-1154). Svend Grathe er Konge i Danmark sammen med Knud V (1146-1157) og Valdemar den Store (1146-1182). I Byzans er Manuel I Kejser (1143-1180).

Den tyske Kong Konrad III (der på italiensk kaldes Corrado III) drager ned gennem Italien for at sikre sig de forskellige byers støtte overfor Pave Eugen III, som sender sine ambassadører til Kongen for at diskutere dennes forestående kroning.

1152

Eugen III er Pave (1145-1153). Conrad III er Konge i Tyskland (1138-1152) og derpå er Frederik I Barbarossa tysk Konge (fra 1152) og Tysk-Romersk Kejser (1155-1190). Ludvig VII er Konge i Frankrig (1137-1180). Alfonso VII er Konge af Galicien (1111-1157) og af Léon (1126-1157). Stephen af Blois er Konge i England (1135-1154). Svend Grathe er Konge i Danmark sammen med Knud V (1146-1157) og Valdemar den Store (1146-1182). I Byzans er Manuel I Kejser (1143-1180).

I januar mødes Eugen III i byen Segni med Kong Konrad for at aftale omstændighederne om Kongens indtog i Rom og den følgende kejserkroning, men den 15. Februar dør Konrad og aftalerne går op i røg. ----- I Marts tilbyder Roms Kommune igen kejserkronen til Kong Frederik Barbarossa, men denne ønsker en pavelig salvelse og parternes ambassadører går i gang med at forhandle. ---- Om efteråret er aftalerne så langt på plads, at Paven kan vende tilbage til Rom, hvor Kommunen, ledet af Arnaldo da Brescia, accepterer hans tilstedeværelse. Dog er forholdet imellem disse parter så køligt, at Eugen III foretrækker at flytte ud til Tivoli.

1153

Eugen III er Pave (1145-1153) og derpå er Anastasius IV Pave (1153-1154). Frederik I Barbarossa er tysk Konge (fra 1152) og Tysk-Romersk Kejser (1155-1190). Ludvig VII er Konge i Frankrig (1137-1180). Alfonso VII er Konge af Galicien (1111-1157) og af Léon (1126-1157). Stephen af Blois er Konge i England (1135-1154). Svend Grathe er Konge i Danmark sammen med Knud V (1146-1157) og Valdemar den Store (1146-1182). I Byzans er Manuel I Kejser (1143-1180).

Den 8. Juli 1153 dør Pave Eugen III i Tivoli og hans lig føres til Rom, hvor han begraves i Peterskirken. --- Den 12. Juli vælges som ny pave Kardinalen fra Suburra-området og Biskop af Santa Sabina Corrado, der pavekrones samme dag, hvor han tager navnet Pave Anastasius IV. ----- Forholdet mellem Anastasius og Roms Kommune forløber tilsyneladende gnidningsfrit.

Den borgerkrig, som har splittet England fra 1139, bilægges nu ved kirkelig mægling.

1154

Anastasius IV er Pave (1153-1154) og derpå er Hadrian IV Pave (1154-1159). Frederik I Barbarossa er tysk Konge (fra 1152) og Tysk-Romersk Kejser (1155-1190). Ludvig VII er Konge i Frankrig (1137-1180). Alfonso VII er Konge af Galicien (1111-1157) og af Léon (1126-1157). Stephen af Blois er Konge i England (1135-1154) og derpå er Henrik II Konge i England (1154-1189). Svend Grathe er Konge i Danmark sammen med Knud V (1146-1157) og Valdemar den Store (1146-1182). I Byzans er Manuel I Kejser (1143-1180).

Efter et års fredelig sameksistens med Kommunen dør Pave Anastasius IV den 3. December og begraves i San Giovanni in Laterano. --- Dagen efter vælges den 4. December den engelse Kardinal af Albano Nicholas Breakspear til ny pave, der den 5. December pavekrones i Peterskirken med navnet Hadrian IV. ----- Det lader ikke til, at den nye Pave falder i Kommunens smag, for han er nødt til at holde sig inde i Peterskirken, mens resten af byen domineres af Arnaldo da Brescia. Hadrian IV kan således ikke føre den almindelige tiltrædelsesprocession, kaldet "posesso", til Lateranet for at indtage sit styre der. ----- I løbet af December måned tiltager den antipavelige stemning i byen, som kulminerer da en Kardinal bliver angrebet og dolket på Via Sacra. Som svar herpå lyser Paven Rom i band.

I Italien er der uro på vej. I nord sammenkalder Frederik Barbarossa sine italienske vasaller til hærmønstring ved floden Po, mens den byzantinske Kejser sender en invasionshær til Syditalien efter normannerkongen, der på italiensk kaldes Ruggero II, Roger II's død. Også i England er der ændringer på vej, da Kong Stefan dør og efterfølges af den franske Hertug Henrik Plantagenet, der nu er Europas mægtigste storvasal, som hersker fra Skotland til Pyrenæerne.

1155

Hadrian IV er Pave (1154-1159). Frederik I Barbarossa er tysk Konge (fra 1152) og Tysk-Romersk Kejser (1155-1190). Ludvig VII er Konge i Frankrig (1137-1180). Alfonso VII er Konge af Galicien (1111-1157) og af Léon (1126-1157). Henrik II er Konge i England (1154-1189). Svend Grathe er Konge i Danmark sammen med Knud V (1146-1157) og Valdemar den Store (1146-1182). I Byzans er Manuel I Kejser (1143-1180).

I Rom stiger spændingen mellem Kommunen og Paven, men befolkningen ønsker ikke den fortsatte bandlysning og truer med oprør mod Senatet, der nu beder Paven om at hæve denne. Hvilket han gør til gengæld for at Kommunen jager Arnaldo da Brescia på porten og denne flytter ud til Greverne af Campagnano. ---- Den 23. Marts flytter Hadrian IV ind i Lateranet efter at have hævet bandlysningen. På sin vej dertil er han fulgt af en stor procession og den 27. Marts kan Paven afholde Påskemessen i San Giovanni in Laterano. ------ Dog er Pavens prøvelser endnu ikke forbi, da Vilhelm d'Altavilla, der er fulgt efter Ruggero II som Konge over Syditalien og Sicilien, nu belejrer Benevento og hærger i Lazio-provinsen, hvorfor han ekskommuniceres i Maj måned. ----- I begyndelsen af Juni rejser Paven til Viterbo for at sende bud til Kong Frederik om hjælp til at arrestere Arnaldo da Brescia. Kongen sender en hær frem til Campagnano og efter nogen kamp tilfangetages Arnaldo og overleveres til Pavens udsendinge.

Den 10.-17. Juni mødes Hadrian IV og Kongen i Civitacastellana og Sutri for at aftale nærmere om kejserkroningen, mens Kejseren samtidig mødes med Kommunens udsendinge, som er negativt stemte og ønsker Arnaldo da Brescia frigivet. ----- Den 18. Juni slår Frederik Barbarossa's hær lejr på Monte Mario og beskytter Pavens indtog i Rom, hvor de sætter ring om Vatikanområdet, det såkaldte Città Leonina. Straks efter kommer kejserkroningen til at foregå i Peterskirken, hvorefter Kejseren trækker sig tilbage til sin lejr og Paven lukker sig inde i Vatikanet. ---- En kort folkeopstand kvæles i blod og ved denne lejlighed lader det til at pavelige udsendinge hænger Arnaldo og bagefter brænder hans lig og kaster asken i Tiberen. ----- Allerede den 19. Juni rejser Frederik Barbarossa igen fra Rom sammen med Paven og Kardinalerne, der på vejen slår sig ned i Albanerbjergene og i Sabina-provinsen, inden han sidst i Juli måned vender tilbage til Tyskland. ------ Resten af året går med Pavens krig mod Vilhelm I og han har ikke mulighed for at vende tilbage til Rom. Kejseren kan ikke på grund af uro i den tyske hær holde sit løfte til Paven om at hjælpe i krigen mod normannerne.

1156

Krigen mod normannerne fortsætter og Vilhelm I ender med at belejre Paven i Benevento, inden de i løbet af foråret når til en aftale om våbenstilstand, hvor Paven anerkender Vilhelm I som konge, mens denne til gengæld anerkender Paven som sin lensherre. ---- I løbet af sommeren, Juli til September, genindtager Hadrian IV alle byerne i Roms opland, men kan endnu ikke vende tilbage til Rom. --- I Oktober er også Orvieto erobret og Paven bosætter sig nu i Viterbo, mens hans tidligere fjende Vilhelm I med guld og trusler forsøger at få romerne til at tage imod Paven. ---- I November måned kan Hadrian således igen rejse ind i Rom og nedsætte sig der i relativ god forståelse med Kommunen. ------ I Kurien får det Gregorianske Parti, ledet af Kardinal Orlando/Rolando, overtaget. Partiets øsnke er med støtte fra normannerne at gøre front mod kejsermagten.

1157

Hadrian IV er Pave (1154-1159). Frederik I Barbarossa er tysk Konge (fra 1152) og Tysk-Romersk Kejser (1155-1190). Ludvig VII er Konge i Frankrig (1137-1180). Alfonso VII er Konge af Galicien (1111-1157) og af Léon (1126-1157) og derpå er Ferdinand II af Léon Konge i Spanien (1157-1188). Henrik II er Konge i England (1154-1189). Svend Grathe er Konge i Danmark sammen med Knud V (1146-1157) og Valdemar den Store (1146-1182). I Byzans er Manuel I Kejser (1143-1180).

Den væbnede neutralitet mellem Pave og Kommune varer i 2 år (1157-1158), hvor parterne bruger deres "krudt" på at reparere gader og bygninger.

1158

Hadrian IV er Pave (1154-1159). Frederik I Barbarossa er tysk Konge (fra 1152) og Tysk-Romersk Kejser (1155-1190). Ludvig VII er Konge i Frankrig (1137-1180). Ferdinand II af Léon er Konge i Spanien (1157-1188). Henrik II er Konge i England (1154-1189). Valdemar den Store er Konge i Danmark (1146-1182). I Byzans er Manuel I Kejser (1143-1180).

Den væbnede neutralitet mellem Pave og Kommune varer i 2 år (1157-1158), hvor parterne bruger deres "krudt" på at reparere gader og bygninger. ---- På et rigsmøde ved Piacenza indskrænker Frederik Barbarossa de norditalienske byers selvstyre. ----- Normannerne vinder med hjælp fra den venetianske flåde en stor sejr ved Brindisi, så de byzantinske tropper må forlade Syditalien.

1159

Hadrian IV er Pave (1154-1159) og derpå er Alexander III Pave (1159-1181). Victor IV der Modpave (1159-1164). Frederik I Barbarossa er tysk Konge (fra 1152) og Tysk-Romersk Kejser (1155-1190). Ludvig VII er Konge i Frankrig (1137-1180). Ferdinand II af Léon er Konge i Spanien (1157-1188). Henrik II er Konge i England (1154-1189). Valdemar den Store er Konge i Danmark (1146-1182). I Byzans er Manuel I Kejser (1143-1180).

I 1159 dør munken Pietro Diacono fra klosteret i Montecassino. Det er ham, der skrev den i tiden meget kendte "turistfører" for byen Rom: "Graphia Aureae Urbis Romae". ----- Kejser Frederik Barbarossa drager igen ned i Italien med sin hær og afholder et møde i Roncaglia, hvor han dekreterer, at ingen magt noget steds i Italien - heller ikke i Rom - kan udøves uden Kejserens accept. Det kan Paven naturligvis ikke acceptere, da magten i Rom kommer direkte fra Sankt Peter, og romerne således er direkte undersåtter under Paven. ----- Kejseren sender udsendinge til Rom for at forhandle med senatorerne, men der opnåes ikke nogen aftale.

I sommerens løb flytter Paven ofte fra byen på grund af varmen og han opholder sig mest i Viterbo og Anagni, hvor han dør den 1. September. Hadrians lig bliver bragt til Rom og begravet i Peterskirkens krypt. -----Den 4. September mødes Kardinal-Bisperne i Peterskirken for at vælge en ny pave. De deler sig i 2 partier, det kejservenlige under Kardinal Ottaviano Monticelli og et større parti, der under ledelse af Hadrian IV's nevø Bobone går ind for større uafhængighed (det Gregorianske Parti). ----- Efter 3 dages møder, ender Uafhængighedspartiet med at vælge Kardinal-Præsten fra San Marco, Rolando Bandinelli fra Siena, til Pave, men under hans iklædning, trækker Kardinal Monticelli dragten af ham og ifører sig den, hvorefter en bevæbnet flok trænger ind og udråber Monticelli til Pave. Mange andre gejstlige stemmer i og Monticelli bliver fulgt til Lateranet for at blive indsat, mens Bandinelli lukker sig inde i et tårn i Trastevere.

Nu opstår der tumulter i Rom fra den 8.-18. September, så ingen af de 2 valgte kan blive pavekronet. Til sidst ender Kardinal Bandinelli med at flygte til Ninfa under Frangipane-familiens beskyttelse. ---- Den 20. September lader han sig så pavekrone i Ninfa af Kardinal Ubaldo af Ostia og tager pavenavnet Alexander III, hvorefter han rejser til Terracina og søger beskyttelse hos Normannerkongen Vilhelm I. ----- Imedens rejser også Kardinal Monticelli den 2. Oktober fra det urohærgede Rom og slår sig ned i Farfa, hvor han bliver pavekronet den 4. Oktober med navnet Viktor IV. ---- Den retmæssige Pave Alexander III ekskommunicerer Modpave Viktor IV, som imidlertid anerkendes af Kejser Frederik, der dog vælger at indkalde til kirkemøde, et koncil, der skal løse problemerne med 2 Paver.

1160

Alexander III er Pave (1159-1181). Victor IV der Modpave (1159-1164). Frederik I Barbarossa er tysk Konge (fra 1152) og Tysk-Romersk Kejser (1155-1190). Ludvig VII er Konge i Frankrig (1137-1180). Ferdinand II af Léon er Konge i Spanien (1157-1188). Henrik II er Konge i England (1154-1189). Valdemar den Store er Konge i Danmark (1146-1182). I Byzans er Manuel I Kejser (1143-1180).

Den 5. Februar åbner Koncilet i Pavia, hvor 50 tyske og lombardiske Biskopper deltager under selve Kejser Frederiks forsæde. Kun Modpave Viktor IV møder op, og erklæres som den rette pave af Kejseren, mens forsamlingen ekskommunicerer Pave Alexander III. Dog modsiges beslutningen af Biskopperne af Salzburg og Milano og den sidste ekskommunicerer nu Kejseren! ------ Den 24. Marts flytter Alexander III til Anagni, hvorfra han fornyer ekskommunikationen af Kejseren - og de europæiske monarker fra England, Frankrig og Syditalien vælger Alexanders side. ----- Flere norditalienske byer gør nu oprør mod Kejseren.

1161

I Rom, hvor ingen af paverne har kunnet sætte fod, hersker der en form for undtagelsestilstand og anarki.

1162

I Rom, hvor ingen af paverne har kunnet sætte fod, hersker der en form for undtagelsestilstand og anarki. ----- Milano kapitulerer til Kejseren efter næsten et års belejring og bliver som straf jævnet med jorden.

1163

I Maj afholdes der et stort Kondil i Tours, hvori fanske og engelske Biskopper deltager og den rette Pave Alexander III anerkendes, mens Modpave Viktor IV ekskommuniceres, hvorefter denne trækker sig tilbage til Tyskland. ----- Alexander III kan nu endelig drage ind i Rom med Kommunens accept, hvis han overholder et løfte om kun at beskæftige sig med kirkelige spørgsmål og lade Kommunen bestemme byens styre.

1164

Alexander III er Pave (1159-1181). Victor IV der Modpave (1159-1164) og derpå er Paschalis III Modpave (1164-1168). Frederik I Barbarossa er tysk Konge (fra 1152) og Tysk-Romersk Kejser (1155-1190). Ludvig VII er Konge i Frankrig (1137-1180). Ferdinand II af Léon er Konge i Spanien (1157-1188). Henrik II er Konge i England (1154-1189). Valdemar den Store er Konge i Danmark (1146-1182). I Byzans er Manuel I Kejser (1143-1180).

I April måned vender Modpave Viktor IV tilbage til Italien til de kejservenlige byer i Norditalien og her dør han den 10. April i Lucca, hvorefter de tyske Biskopper straks vælger Kardinal Guido di Crema til ny Modpave og pavekroner denne den 26. April, hvor han tager navnet Paschalis III. ----- Pave Alexander III ophøjer Uppsala til Sveriges første ærkebispesæde.

På et rigsmøde i England indskrænker Kong Henrik II den engelske kirkes uafhængighed. Ærksbiskoppen ad Canterbury, Thomas Becket, nægter at godkende de såkaldte "Clarendon-Konstitutioner" og går i landflygtighed.

1165

Alexander III er Pave (1159-1181). Paschalis III er Modpave (1164-1168). Frederik I Barbarossa er tysk Konge (fra 1152) og Tysk-Romersk Kejser (1155-1190). Ludvig VII er Konge i Frankrig (1137-1180). Ferdinand II af Léon er Konge i Spanien (1157-1188). Henrik II er Konge i England (1154-1189). Valdemar den Store er Konge i Danmark (1146-1182). I Byzans er Manuel I Kejser (1143-1180).

Alexander III opretholder sin Kommunevenlige politik og gode forbindelse til lederne i Rom og kan derfor fortsat opholde sig i byen. ---- Roms Kommune ved Kansleren Giovanni indgår en handelsaftale gældende for 29 år med byen Genova. Lederne af handelsmændene, il Console dei mercanti, Cencio Obictionis godkender aftalens ordlyd. ----- Paven slutter forbund med Venedig og Byzans.

1166

Alexander III, der stadig opholder sig i et roligt Rom, har sluttet forbund med Venedig og Byzans.

1167

I sommerens løb drager Kejser Frederik Barbarossa for 4. gang ned gennem Italien og belejrer Rom, som han kort efter indtager. De tyske soldater okkuperer dele af byen og Peterskirken og Modpave Paschalis III kejserkroner igen Barbarossa, mens Alexander III må flygte til Benevento, hvor Normannerne kan beskytte ham. ------ I Rom opstår der et udbrud af pest, hvorunder mange soldater dør ligesom Kansleren Rainaldo di Dassel. Samtidig samles Pierleoni-familien og Frangipane-familien i fælles modstand mod Kejseren, der tvinges væk fra Rom sammen med Modpaven, som dernæst slår sig ned i Viterbo, mens Kejseren atter drager nordpå med resterne af sin hær. ------ I løbet af efteråret og vinteren vokser Alexander III's ry som forsvarer af de kommunale idéer.

I Norditalien har byerne (snart 36 ialt) slået sig sammen i det Lombardiske Forbund ("La Lega Lombarda"), der vil yde Kejseren modstand.

1168

Alexander III er Pave (1159-1181). Paschalis III er Modpave (1164-1168) og derpå er Calixtus III Modpave (1168-1178). Frederik I Barbarossa er tysk Konge (fra 1152) og Tysk-Romersk Kejser (1155-1190). Ludvig VII er Konge i Frankrig (1137-1180). Ferdinand II af Léon er Konge i Spanien (1157-1188). Henrik II er Konge i England (1154-1189). Valdemar den Store er Konge i Danmark (1146-1182). I Byzans er Manuel I Kejser (1143-1180).

Alexander III opholder sig stadig i Syditalien, mens Rom styres af Kommunen og det kejservenlige parti, som ligger i krig med de norditalienske byer. ---- I April måned ødelægger den romerske hær ved hjælp af Kristian af Mainz og den Kejserlige Præfekt byen Albano. ---- Modpave Paschalis har nu held til at indtage Vatikanet og området omkring, den såkaldte Città Leonina. I løbet af sommeren bliver han imidlertid nødt til at flygte til Trastevere, hvor han slår sig ned i Stefano Tebaldi's Tårn. Grunden er at Kommunen med en ny Senator er ved at nærme sig den rette Pave Alexander III. ---- Den 20. September dør Modpave Paschalis III og det kejservenlige parti vælger straks en ny Modpave, nemlig Kardinalen af Albano: Giovanni Strumi, der tager navnet Calixtus III. Valget finder sted i Arezzo og det godkendes hurtigt af Kejser Barbarossa.

1169

Alexander III er Pave (1159-1181). Calixtus III er Modpave (1168-1178). Frederik I Barbarossa er tysk Konge (fra 1152) og Tysk-Romersk Kejser (1155-1190). Henrik VI er Romernes Konge fra 1169 og Tysk-Romersk Kejser (1191-1197). Ludvig VII er Konge i Frankrig (1137-1180). Ferdinand II af Léon er Konge i Spanien (1157-1188). Henrik II er Konge i England (1154-1189). Valdemar den Store er Konge i Danmark (1146-1182). I Byzans er Manuel I Kejser (1143-1180).

Alexander III opholder sig nu i Veroli, mens det pavevenlige parti og det kejservenlige parti strides og slås i Rom. Kampene breder sig også ud til byerne i oplandet, mens den Pavelige General Konrad Wittelsbach flere gange forsøger at erobre Tuscolo, der ejes af Grev Raino.

1170

Tuscolo overgiver sig til Pave Alexander III. - I foråret og sommeren er Paven i Veroli, hvor han velsigner ægteskabet mellem Oddone Frangipane og prinsesse Eudocia, et barnebarn af den østromerske Kejser Manuel Komnenos, der tilbyder at støtte Alexander i kampen mod Kejseren, men paven afslår tilbudet. ---- Den 17. Oktober drager Alexander ind i Tuscolo og bosætter sig der. ---- I Oktober måned får Paven meddelelse om, at den engelske Kong Henrik II ikke længere støtter hans sag, men anser den kongelige magt hævet over den gejstlige. I denne konflikt myrdes den fra landflygtighed netop hjemvendte Ærkebiskop af Canterbury Thomas Beckett. ----- I November-December angriber kejserlige tropper anført af Kristian af Mainz Tuscolo, men afstår fra belejring efter at tusculanerne har betalt ham en stor sum penge. ----- Alexander III fortsætter med at bo i byen.

1171

I de følgende 4 år flytter Pave Alexander III rundt mellem de italienske byer. Først slår han sig med pavehoffet ned i Anagni, hvor han afholder et Koncil, der ekskommunikerer Thomas Becketss mordere. Senere bor Paven i Ferrara.

1172

I de følgende 43år flytter Pave Alexander III rundt mellem de italienske byer. Først slår han sig med pavehoffet ned i Anagni, hvor han afholder et Koncil, der ekskommunikerer Thomas Becketss mordere. Senere bor Paven i Ferrara.

1173

I de følgende 2 år flytter Pave Alexander III rundt mellem de italienske byer. Først slår han sig med pavehoffet ned i Anagni, senere bor Paven i Ferrara.

1174

I 4 år har Pave Alexander III flyttet rundt mellem de italienske byer, nu bor han i Ferrara. ---- Kejser Frederik Barbarossa drager igen med en hær ned gennem Norditalien og belejrer den lombardiske forbundsfæstning Alessandria. Det lykkes ham dog hverken at erobre denne by eller Ancona og til sidst besejres han efter nogle år i slaget ved Legnano, hvorefter Kejseren sender fredsudsendinge til Paven.

1175

Den 5. August godkender Alexander III i en bulle den religiøse ridderorden Cavalieri di Santiago og deres ny religiøse regler.