I Rom levede fra i hvert fald 1000-tallet og indtil slutningen af 1700-tallet den gamle familie Pierleoni, som stammede fra den i Antikken kendte slægt Gens Anicia (ligesom for øvrigt også familierne Conti, Frangipane, og Mattei. (1)). I Rom tilhørte Pierleoni-familien efter sigende i 1000-tallet den jødiske menighed og det første familiemedlem, hvis navn vi kender, var en bankier ved navn Baruch, som omkring 1050 - under Pave Leo IX - konverterede til Kristendommen og ved sin dåb fik navnet Benedetto Cristiano (der også betyder "den velsignede kristne"). (4)

Samtidig med Baruchs omvendelse til Benedetto Cristiano lod også hans søn Leone sig døbe. Også han var en rigmand og bankier og knyttede en tæt forbindelse til Pavens kamp mod de kejserlige tropper fra Sachsen. Her havde Paven god brug for de betydelige midler, som Benedetto og Leone kunne skaffe ham. (4)

Leone fik en søn, som han kaldte Pietro og da denne Pietro var søn af Leone, blev hans navn i daglig omtale "Pietro de Leone", eller blot "Pier Leoni", som derefter blev familiens efternavn. (4)

Embeder og hverv:

Udover den store rolle, som Pierleoni-familiens rigdomme spillede i Pavernes forskellige magtkampe og andre tiltag, bestred mange familiemedlemmer i tidens løb høje hverv og embeder, for eksempel som Caporioni, Conservatori og Senatori, og en enkelt opnåede endog at blive valgt til Pave, men endte dog kun som Modpave, Antipapa Anacletus II (1130-1138). (4)

Historien fra 1000-tallet og frem:

På grund af deres enorme økonomiske støtte til Paverne Gregor VI (1045-1046) og Gregor VII (1073-1085) steg Pierleoni-familiens magt og indflydelse og deres rigdom øgedes yderligere. Støtten fortsatte de med at yde Pave Urban II, som også under de urolige tider i Rom i 1086 søgte hjælp og tilflugt hos Pierleoni-familiens kvinder i familiens residens på Tiberøen. Famileresidensen blev således også et politisk centrum, hvilket skabte misundelse hos Roms andre store familier, der også ønskede indflydelse. Det var blandt andre familierne Enrico di Sant'Eustachio og Baronci-familien, samt tilhængerne af Modpaven Sylvester IV (1105-1111), som det var lykkedes at få valgt i Pantheon og få indsat i San Giovanni in Laterano. (6).

Pierleoni-familien var derimod tilhængere af Pave Paschalis II (1099-1118) og han gengældte hjælpen med at give dem betydelige økonomiske privilegier samt embedet som Guvernør over Rom. På denne måde kom Pierleoni-familiens medlemmer også til at spille en rolle ved den aftale, som lagde byen Ninfa índ under Paven (1110/1112). I konflikten mellem de forskellige grene af Crescenzi-familien indsatte Paven Pietro di Leone som dommer, og andre goder tilflød dem også. I 1116 bestemte Paschalis II for eksempel at afsætte den tidligere Bypræfekt Pietro Corsi og i stedet overlade embedet til Obizzo Pierleoni, hvilket fik misundelsesbægeret til at flyde over hos byens andre familier, der gjorde oprør, så Paven måtte forlade Rom og for en stund slå sig ned i et kloster i Albano. Herfra hentede hele Pierleoni-klanen ham og førte ham tilbage til Rom og fik ham atter indsat i Lateranet. Ved denne lejlighed havde familien dog allieret sig med Pietro Colonna og Rinaldi Sinibaldi. (6).

I 1118 kom det til et åbent brud med en af Roms andre store og gamle familier, Frangipane-familien. Det hele eksploderede, da der igen var Pavevalg efter Paschalis II's død og Pierleoni-familien støttede valget af Gelasius II (1118-1119), mens Frangipane-familien modsatte sig dette og i stedet angreb tilhængerne og tog Gelasius til fange. Cencio Frangipane mishandlede sin fange og forsøgte at strangulere denne, dog uden held, hvorefter Gelasius blev lukket inde i familiens tårn på Campidoglio, det såkaldte Turris Iniquitatis.
Nu sluttede Pierleonierne sig sammen med andre familier, Barondi-, Tuscolani-, Colonna-, Normanni-, Tebaldi-, Berizone-, Boveschi- og Buccapecora-familierne, og samlet fik de befriet Paven, men et dybt fjendskab mellem Pierleoni-familien og Frangipani-slægten kunne ikke læges. Denne familie slog sig nu sammen med andre gamle familier for at støtte Kejsermagtens sag, mens de pavevenlige familier fortsatte med at støtte Pavernes uafhængighed af Kejsermagten. Dog kunne balancen nemt tippe. Hvor Gelasius havde støttet sine økonomiske hjælpere, støttede den kort tid senere valgte Pave Honorius II (1124-1130) Frangipane-familiens "genopstandelse". (6).

Midt i disse urolige tider, forsøgte Pierleoni-familien at få en af deres egne valgt til Pave, nemlig Kardinal Pietro ved Kirken San Callisto, som de og deres fløj den 14 Februar 1130 i Kirken San Marco valgte til Pave Anacletus II (1130-1138), mens Frangipane-partiet valgte Gregorio Papareschi fra Trastevere, Kardinal ved Kirken Sant'Angelo in Pescheria til Pave Innocens II (1130-1143).
Pierleoni-familiens enorme formue kunne købe folkets og mange tilhængeres stemmer og ligeledes få Kong Ruggero over Sicilien, samt Milano og Greven af Aquitanien til at støtte Anacletus, mens Innocens II havde støtte af den tyske Kong Lothar, som han kejserkronede i 1133, samt af Bernhard af Clairvaux, der havde enorm indflydelse i både Frankrig, England og de spanske riger Castilien og Aragonien, ligesom byerne Genova og Pisa støttede ham. Dog måtte han hele 3 gange flygte fra Rom, hvor Anacletus og dennes tilhængere ikke ønskede at se ham. Her havde Innocens II bosat sig i Kirken San Pietro in Pallara, der lå tæt på Frangipane-familiens domæne, mens Anacletus II med sine tilhængere i ryggen havde kunnet holde sit indtog i både Peterskirken og San Giovanni in Laterano. (6).

Under Anacletus II's tid i Rom som (Mod)Pave steg Pierleoni-familiens indflydelse og formue betydeligt. De havde rigtignok også store udgifter for at holde støtten til Anacletus vedlige og for at sætte deres mærke på Byen og deres eftermæle. De ofrede enorme summer på alt, folket, tilhængerne, reparationer, vedligeholdelse og forbedringer i byen, hjælp til religiøse organisationer, kirker, klostre, samt restaureringer og renoveringer af de vigtigste bygninger. Selv efter Anacletus' død den 25. Januar 1138 holdt familiens indflydelse for en periode. De fik hurtigt valgt en ny Modpave Viktor IV, men efter kun en måneds tid lod denne sig overtale af Sankt Bernhard til ikke at lade sig indsætte og i stedet at anerkende Innocens II som den rette Pave. Det samme valgte så Pierleoni-familien at gøre i Maj 1138. En vis position beholdt de dog, da de i 1144 fik embedet som "Patrizio", men efterhånden begyndte familiens indflydelse at mindskes. Der var stadig medlemmer, som blev Senatorer og den senere Pave Innocens III udnævnte også i 1204 Giovanni Pierleoni til mægler i striden mellem forskellige familier. Samtidig udnævntes også Gregorio Pierleoni til ene-senator. (6).

Omkring 1205-1206 indså Pierleoni-familien, at deres indflydelse var så svækket, at de trak sig tilbage til deres øvrige forretninger uden for Rom. /6).

Fra 1500-tallet mindskedes familiens indflydelse yderligere og selvom de optoges på listen over Roms adelige familier i 1746, genvandt de ikke den tidligere betydning. (4)

I slutningen af 1700-tallet uddøde familien, der dog i tidens løb havde dannet en anden gren, som slog rod i Firenze-området, men som tilsyneladende intet har med den romerske Pierleoni-familie at gøre. (4)

Familien har haft ejendomme flere forskellige steder i Rom igennem årene.
Et af dem er det såkaldte "Casa Pierleoni" eller "Palazzetto Pierleoni", som står i Via di San Giovanni Decollato nr 20 i kvarteret Rione Ripa. Huset stammer fra 1300-tallet og er idag blot en del af et tidligere større kompleks. (3)(4)(5).
En anden ejendom er det gamle tårn i Via Florida, på hjørnet af Largo di Torre Argentina, kaldet "Torre del Papito" ("Papito" betyder ligesom ordet "papetto": "den lille pave" og hentyder til Modpaven Anacletus II, som var af Pierleoni-familien. (4).
Et andet tårn, som blev bygget af Pierleoni-familien i 900-tallet, kaldes idag Torre Caetani og står på Tiberøen for enden af Ponte Fabricio, der fører over Tiberen fra stedet hvor Lungotevere dei Cenci fra nord møder Lungotevere dei Pierleoni fra syd. (5).
Lidt nord herfor ejede Pierleoni-familien i 1300-tallet en del af de befæstede ruiner af Marcellus-Teatret, som de overtog efter Fabi-familien og senere overlod til Savelli-familien, der allerede besad den anden halvdel af fæstningen, men i 1361 blev eneejere. (5).
Også længere mod nord havde familien ejendomme på den anden side af Tiberen, hvor de omkring år 1000/1100 på et tidspunkt havde overtaget ejerskabet af Castel Sant'Angelo fra Crescenzi-familien for senere, før 1250, at videregive dette til familien Orsini. (5).

Pierleoni-familiens gravkapel var i Kirken Santa Maria in Piscinula (antagelig nutidens San Benedetto in Piscinula), hvor der skal have været en gravsten for Joannes Miles Pierleoni, død 1234, og I Kirken Santa Maria Maggiore, hvor der skal have været en gravskrift for Gratinanus de Pierleonibus, død 1334. (1)

Pierleoni-familiens våben har sølvfarvet baggrund, hvorpå der står en på bagbenene dansende løve i farverne sort og guld. (4)

Af Pierleoni-familiens medlemmer kender vi blandt andre:

Baruch, der var bankier og jøde, men omkring år 1050 under Pave Leo IX konverterede til Kristendommen og i dåben modtog navnet Benedetto Cristiano. Han var fader til sønnen Leone, som blev døbt samme dag. (4). Baruch og hans familie boede tilsyneladende på dette tidspunkt i området øst for Tiberen og på Tiberøen i et kompleks af ejendomme, hvoraf idag kun tårnet, nu kaldet Torre Caetani, står tilbage. (6).

---- Leone, der var søn af den konverterede Benedetto Cristiano og derfor også omtales som Leone di Benedetto, var selv bankier og brugte sin formue til at hjælpe Pavens sag og kamp mod de saksiske kejsertropper. Han var fader til sønnen Pietro, der derfor kaldtes Pietro di Leone, hvilket senere blev til familiens efternavn i formen Pierleoni. (4). Leone støttede især Pave Gregor VI (1045-1046) og det i så høj grad, at Pavens modstandere benyttede sig af Leones jødiske baggrund til at rejse heftig kritik af Paven. Efter 1061 har man dog ikke flere oplysninger om Leone di Benedetto, men hans søn Pietro arvede faderens store formue. (6).

-------- Pietro di Leone / Pierleone, søn af Leone og sønnesøn af Benedetto Cristiano, arvede sin faders store formue og fortsatte hans bankvirksomhed samt økonomiske støtte til Pavens forehavender, hvilket skaffede mange embeder til ham og familien. Pietro var fader til sønnen Pietro, som blev munk, Kardinal og tilslut Modpave. (4). Pietro kaldtes også Pietro Leone, han døde omkring år 1130 og efterlod sig 10 børn, der alle var lige så handlekraftige og indflydelsesrige som resten af familien. Deres navne var: Obizio, Guido, Pietro, Leone, Graziano, Ruggero, Giovanni, Giordano, Guinimondo og Tropea. I 1105 var Pietro di Leone udnævnt til dommer i en retssag mellem de forskellige grene af Crescenzi-familien. (6).

-------------------- Obizio di Pietro Leone, også omtalt som Obizzo Pierleoni, søn af Pietro Leone dei Pierleoni og broder til Guido, Pietro, Leone, Graziano, Ruggero, Giovanni, Giordano, Guinimondo og Tropea dei Pierleoni. I 1116 besluttede Pave Paschalis II at erstatte Bypræfekten Pietro Corrsi med Obizzo Pierleoni, hvilket fik Byens øvrige adelsmænd til at gøre oprør over de store goder, der hele tiden var tilfaldet familien Pierleoni. Paven var derfor nødt til at forlade Rom og trække sig tilbage til et kloster i Albano for senere at vende tilbage til San Giovanni in Laterano fulgt - og beskyttet - af hele Pierleoni-klanen, dog denne gang også af Pietro Colonna og Rinaldo Sinibaldi. (6).

-------------------- Guido di Pietro Leone, søn af Pietro Leone dei Pierleoni og broder til Obizio, Pietro, Leone, Graziano, Ruggero, Giovanni, Giordano, Guinimondo og Tropea dei Pierleoni. (6).

-------------- Pietro, søn af Pietro di Leone, blev munk i Cluny og af Pave Pachalis II udnævnt til Kardinal ved Kirken San Callisto i 1120, samt i 1130 valgt til Pave af modstanderne af den ærligt valgte Innocens II. Pietro kaldte sig som pave Anacletus II, men da hans valg blev modsagt, opnåede han kun at blive modpaven Antipapa Anacleto II. Han døde i 1138. (4) Pietro di Pietro Leone var som nævnt søn af Pietro Leone dei Pierleoni og broder til Obizio, Guido, Leone, Graziano, Ruggero, Giovanni, Giordano, Guinimondo og Tropea dei Pierleoni. Under hans problematiske tid som Modpave støttede familien op om ham, og hans broder Leone brugte formuer på at købe folkets og Kuriens gunst. (6). ---- LÆS MERE om Modpave Anacletus II !

-------------------- Leone di Pietro Leone, søn af Pietro Leone dei Pierleoni og broder til Obizio, Guido, Pietro, Graziano, Ruggero, Giovanni, Giordano, Guinimondo og Tropea dei Pierleoni. (6).

-------------------- Graziano di Pietro Leone, søn af Pietro Leone dei Pierleoni og broder til Obizio, Guido, Pietro, Leone, Ruggero, Giovanni, Giordano, Guinimondo og Tropea dei Pierleoni. (6).

-------------------- Ruggero di Pietro Leone, søn af Pietro Leone dei Pierleoni og broder til Obizio, Guido, Pietro, Leone, Graziano, Giovanni, Giordano, Guinimondo og Tropea dei Pierleoni. (6).

-------------------- Giovanni di Pietro Leone, søn af Pietro Leone dei Pierleoni og broder til Obizio, Guido, Pietro, Leone, Graziano, Ruggero, Giordano, Guinimondo og Tropea dei Pierleoni. (6). Muligvis den Giovanni Pietro Leone, som var udnævnt til Senatore i 1196. (2). Det var vist nok denne Giovanni, der i 1205-1206 flyttede sin residens og sit virke udenfor byen. (6).

-------------------- Giordano di Pietro Leone, søn af Pietro Leone dei Pierleoni og broder til Obizio, Guido, Pietro, Leone, Graziano, Ruggero, Giovanni, Guinimondo og Tropea dei Pierleoni. (6). Giordano Pierleoni, omtalt som Giordano di Pierleone, fungerede som Senatore i 1143. (2).

-------------------- Guinimondo di Pietro Leone, søn af Pietro Leone dei Pierleoni og broder til Obizio, Guido, Pietro, Leone, Graziano, Ruggero, Giovanni, Giordano, og Tropea dei Pierleoni. (6).

-------------------- Tropea di Pietro Leone, datter af Pietro Leone dei Pierleoni og søster til Obizio, Guido, Pietro, Leone, Graziano, Ruggero, Giovanni, Giordano, og Guinimondo Pierleoni. Det fortaltes, at Tropea blev gift med Kong Ruggero af Sicilien, men der er tilsyneladende ingen kilder, der kan bekræfte dette. (6).

Ugo Pierleoni blev i perioden 1130-1138 af sin slægtning Modpave Anacletus II overladt embedet som Bypræfekt i Rom. (6).

Gregorio di Giovanni di Leone di Raniero/Rainerio, der nævnes som Senatore i 1199. (2). Denne Gregorio Pierleoni var tilsyneladende søn af en Giovanni Pierleoni, sønnesøn af en Leone Pierleoni og oldebarn af en Raniero/Rainerio Pierleoni, men hvordan disse navne skal knyttes sammen med resten af familien er noget uklart.

Pietro Leone (di Giovanni), søn af en Giovanni dei Pierleoni, var udnævnt til Senatore i 1196(?) og 1199. (2)

Raniero Petri Leonis, der blev fader til Gregorio de' Pierleoni. (2).

---- Gregorio de' Pierleoni (Gregorio di Raniero Petri Leonis), som var søn af Raniero Pierleoni, blev udnævnt til Senatore i 1204. (2).

Angelo Gismundo de' Pierleonibus, der var fader til sønnen Joannes Miles, der døde i 1234.

---- Joannes Miles de' Pierleonibus, søn af Angelo Gismundo de' Pierleonibus, døde den 7. Juli 1234 og blev begravet i familiegravstedet i Kirken Santa Maria in Pescinula. (1)

Graziano Pierleone / Gratianus de Pierleonibus, som var kannik ved Kirken Santa Maria Maggiore, hvor han fik en gravsten efter sin død den sidste dag i December måned 1334. (1)

Giovanni Graziano dei Pierleoni, som var fader til sønnen Andrea. (1)

---- Andrea di Giovanni Graziano dei Pierleoni, søn af Giovanni Graziano dei Pierleoni, levede i hvert fald i 1363. (1)

Pierleone de' Pierleoni, som var fader til sønnen Domenico. Familiens residens var i kvarteret Rione Ripa. (1)

---- Domenico di Pierleone de' Pierleoni, søn af Pierleone de' Pierleoni, boede i familiepalæet i kvarteret Rione Ripa og i 1375 lod han bygge en fæstning med et tårn på Tiberbredden, på det sted hvor idag Lungotevere dei Pierleoni løber (1).

Giovanni dei Pierleoni, der var udnævnt til Conservatore i 1389. (2).

Giovanni dei Pierleoni, som i 1436 var udnævnt til Conservatore di Roma. (1) - er måske den samme som nedennævnte Giacomo?

Gregorio Pierleoni, som var fader til sønnen Giacomo. (2).

---- Giacomo di Messer Gregorio Pierleoni, også kaldet Giacomo di Gregorio, der var søn af Gregorio Pierleoni og udnævnt til Conservatore i 1436. (2). - er måske den samme som ovennævnte Giovanni?

Paluzzo Pierleoni, også benævnt Palutius Martini de Perleonibus, som sammen med Salvus Stalla/Saba Astalli den 16. Juni 1455 af Pave Calixtus III's Kammer-Kardinal Ludovico Scarampi blev udnævnt til "magistri viarum et edificiarum" med ansvar for gader og bygninger i Rom. Samme dag blev der udsendt en meddelelse om udnævnelsen, hvor de 2 er nævnt. Den 13. November 1455 udstedte de 2 herrer selv en kvittering for udbetalingen af 78 gulddukater til Salvato di Andrea di Toccho, der havde udført et arbejde med brolægning af Piazza di San Pietro. (7).

Lodovico Pierleoni, der var udnævnt til Conservatore i 1479, samt til samme hverv i 1492. (2).

Pierleone Pierleoni, som den 1. Juli 1486 blev valgt som kvartersleder, Caporione, for Rione Ripa. Og den 1.3. året efter blev valgt til samme hverv for Rione Ripa. Denne gang sammen med Silvestro Arlotti. (2).

Antonio Graziani Pierleoni, der var valgt til kvartersleder, Caporione, for Rione Sant'Angelo sammen med Ludovico Mattei den 1. Marts 1487. (2).

Giovanni Angelo Pierleoni, der i 1508 var udnævnt til både Conservatore og Senator, i 1513 til Conservatore og i Januar kvartal 1519 valgt til leder af kvarterslederne, Priore dei Caporioni. Derefter fungerede han som Conservatore i Oktober kvartal 1529, samme kvartal 1533 og i Januar kvartal 1537. Endelig var han i Juli kvartal 1539 valgt til Caporione for Rione Ripa, som også nævnes som hans hjemsted i 1533 og 1537. (2).

Luca Pierleoni, der den 1. Januar 1517 blev udnævnt til Conservatore di Roma. (2).

Bernardino Pierleoni, som var valgt til Caporione for Rione Ripa i Oktober kvartal 1532. (2).

Girolamo Pierleoni, som i April kvartal 1583 var valgt til Caporione, her for Rione Pigna. (2).

Pompeo Pierleoni, der i Juli kvartal 1594 var valgt til Caporione for Rione Pigna. I Oktober kvartal 1604 valgtes han til samme hverv for samme kvarter, mens han i 1606 og 1613 var udnævnt til Conservatore, først i April kvartal 1606 omtalt som Pompeo Pierleoni di Castello, og anden gang i April kvartal 1613 for Rione Ripa. (2).

Pompilio Pierleoni, som i Oktober kvartal 1601 var valgt til Caporione for Rione Pigna. (2).

Pietro Pierleoni fra Rione Parione, der i April kvartal 1660 var valgt som Caporione. (2).

Ottavio Pierleoni, som var valgt til Caporione for Januar kvartal 1661 for Rione Sant'Angelo. (2).

Litteratur om Pierleoni-familien:
(1) Amayden, Teodoro: La Storia delle Famiglie Romane. Ristampa fotomeccanica, Arnaldo Forni Editore, 1979. Oprindelig udgivelse: Roma, Collegio Araldico. Bd.1-2 i ét bind.
- Del 2 : side 148-149.
(2) Dominicis, Claudio De: Membri del Senato della Roma Pontificia : Senatori, Conservatori, Caporioni e loro Priori e Lista d'oro delle famiglie dirigenti (secc. X-XIX).
- side 323 og 3548 (index), m.fl.
(6) Gatto, Ludovico: Storia di Roma nel Medioevo. Newton Compton Editori, 2000 (2.ed.).
- side 308-309, 315, 321-322, 325-329, 331, 332, 336, 347, 422.
(3) Lombardi, Ferruccio: Palazzi, palazzetti, case : Progetto per un inventario : 1200-1870. Newton & Compton, 2001.
- side 458.
(4) Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 509-510.
(5) Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 39, 40, 50, 52, 537.
(7) Verdi, Orietta: Maestri di edifici e di strade a Roma nel Secolo XV: fonti e problemi. Roma, Roma nel Rinascimento, 1997. (RR inedita, 14).
- side 59, 112, 113, 181, 182. .