Bacchanalierne var fester for vinguden Bacchus, hvis kult var kommet til Rom fra Grækenland via etruskerne i begyndelsen af det 2.århundrede før Kristus.

Under festerne kom deltagerne (både mænd og kvinder) i ekstase, blev besatte af vinens gud og drog rundt i byens gader om natten med fakkeltog og musik.

I året 186 før Kristus blev der grebet ind mod disse fester og der blev udstedt forbud mod Bacchus-dyrkelsen i hele Italien. Der blev ifølge Livius en meget stor sag ud af det med processer, retssager og selvmord blandt de anklagede og Bacchus-kulten blev bremset i de næste par hundrede år.

En nyere variant af disse fester udvikledes senere til de legendariske Ottobrate romane, hvor romerne på torsdage og søndage i Oktober måned drog udenfor bymurene for at feste, spise, drikke, danse og fejre vinhøsten.