Faglige, sociale og religiøse sammenslutninger

En sammenslutning af næringsdrivende inden for samme fag kaldes på dansk et lav, i gamle dage et laug. Lavene opstod i Middelalderen til af ensretning af uddannelsen indenfor de enkelte erhverv, til regulering af antallet af fagets udøvere samt til gensidig hjælp og støtte ved for eksempel sygdom eller økonomiske problemer.

Men lignende sammenslutninger eksisterede allerede i Antikken i Rom, hvor de benævntes collegia (i ental: collegium). Det var oprindeligt en samling af folk med samme fag, som havde sluttet sig sammen i en begravelsesforening, hvor de indbetalte et beløb til en fælles begravelseskasse, som skulle sikre en formel begravelse og deres eftermæle. Dette skete blandt andet ved ofringer af kager og vin og ved fælles middage på festdage for de døde og ved andre lejligheder. Udover sikkerheden ved at blive mindet efter døden gav medlemsskabet af et collegium altså den enkelte et socialt netværk og gode oplevelser sammen med ligestillede.

I Middelalderen og Renæssancen opstod der flere former for sammenslutninger, som på italiensk benævnedes arciconfraternita, associazione, collegio, comunità, confraternita (latin: confraternitas), corporazione, fraternita (latin: fraternitas), gilda, schola, società (latin: societas), universitá (latin: universitas).

Nogle af disse betegnelser (corporazione, gilda, associazione, università) dækker den rent faglige sammenslutning, hvis formål var af faglig og politisk, men også økonomisk karakter, hvorved de for det enkelte medlem blev garantier for hjælp i tilfælde af sygdom og ligeledes for en værdig begravelse.

Andre betegnelser (arciconfraternita, confraternita, fraternita) dækker de sammenslutninger, som samlede folk med de samme idealer, solidaritetsfølelser, religiøse overbevisninger, bekendelser til en særlig helgenkult eller interesser.

Betegnelsen schola kunne derimod dække over den sammenslutning, som havde både fagligt såvel som religiøst/idealistisk/socialt indhold. Schola betød oprindeligt en bygning, derpå et samlingssted og så de personer der samledes på dette bestemte sted og derfor havde fælles interesser. Herfra stammer for eksempel benævnelsen Schola Cantorum, korsangernes sammenslutning eller undervisningssted, og andre betegnelser indeholdende ordet Schola.