Kirkens oprindelige skole for kirke-korsangerne blev udvidet og reorganiseret af Pave Gregor den Store (590-604), da han foretog mange ændringer i det kirkelige administrationsapparat og i gudstjenestens opbygning, ligesom han interesserede sig meget for den liturgiske sang, som man idag kalder "den gregorianske sang".

Skolen lå ved San Giovanni in Laterano i Lateranpaladset og her var der undervisning for de unge mennesker, som skulle have en karriere indenfor kirken. Tidligst var det en skole i kirkesang, men senere blev det en regulær skole-uddannelse, som skulle forberede eleverne til de videregående studier, som foregik i "Il Cubiculum", hvor den unge startede som "accolito" og sluttede som underdiakon (sub-diakon, "suddiacono"), hvorefter han kunne avancere til højere grader i den kirkelige administration.

Unge mennesker fra de romerske adelsfamilier blev optaget i "klassen" "Cubiculum" og voksede op her tæt på Paven, som blandt dem valgte sine betroede medarbejdere og rådgivere. Disse medarbejdere fik titel af "cubicularii" og de havde ceremonielle og diplomatiske opgaver, både i byen og Pavestaten, men også i landene udenom.

Det var altså unge mennesker, som var kirke-viede, men fra det 7.århundrede fik også verdslige unge adelsmænd adgang til uddannelsen under Pavens opsyn.

At det var en meget væsentlig ting at have gennemgået denne uddannelse, ses af det faktum at talrige biskopper, kardinaler og paver kom fra denne skole.

Noget af sangundervisningen foregik under Gregor den Store i kapellerne Santo Stefano Orphanotrophii, og Oratorio di Santa Croce.

Litteratur om Schola Cantorum:
Gatto, Ludovico: Storia di Roma nel Medioevo. Newton Compton Editori, 2000 (2.ed.).
- side 128, 147, 234.
Nyberg, Tore: Skt. Peters efterfølgere i brydningstider. Odense Universitetsforlag, 1979.
- side 48.
Rendina, Claudio: I Papi, storia e segreti. Newton Compton editori, 5.ed., 1990.
- side 164.