ANNAS ROM GUIDE
Festa di Sant'Agnese

Den 21. Januar fejrer romerne "Festa di Sant'Agnese".

I Kirken Sant'Agnese fuori le Mura ved Via Nomentana, hvor helgeninden er begravet, afholdes der på denne dag en højtidelig messe af Paven. Herunder forærer Roms borgmester en votivkalk til Kirken og efter messen forærer han 2 lam, som symbol på helgenindens kyskhed og ligheden med hendes navn (et lam hedder agnello på italiensk), der senere sendes ud til Benediktiner-nonnerne ved Kirken Santa Cecilia in Trastevere, som anvender ulden derfra til vævning af stola'er til præster og biskopper.

(En stola er et bredt bånd i forskellige farver, som højerestående gejstlige bærer under messen, det svarer lidt til vore folkekirkelige præsters brug af messehageler).

I Kirken Sant'Agnese in Agone ved Piazza Navona er der festmesse, hvor relikviegemmet i sølv fremvises. Hele dagen er der adgang til krypten, hvor traditionen fortæller, at helgenindens martyrium fandt sted.

Sant'Agnese er skytshelgen for eleverne i Collegio Capranica, hvor legenden beretter at helgenindens fædrenehus stod, og her fejres dagen derfor også med åbent hus, hvor man kan besøge seminariets kapel og se den smukke fresko "Madonna col Bambino tra S. Agnese e il Cardinale Domenico Capranica" af Antoniazzo Romano.



Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas om Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 3.12.2005