|
|
|
|
|
Alanerne var et nomadefolk, der stammede fra det nordlige Iran sammen med blandt andre sarmaterne. I det 2. og 3.århundrede efter Kristus begyndte alanerne at være en besværlig nabo for Romerriget, hvor de gentagne gange brød over grænserne ved Donau. Omkring år 375 efter Kristus blev alanerne undertvunget af hunnerne og en del blev opslugt af denne stamme. Andre dele drog mod vest og nåede til Gallien, hvor de nævnes af Gregor af Tours omkring 407. Nogle nåede måske endog til Britannien, andre nåede til Spanien og til Nordafrika som en del af vandalerstammen. Fra de østlige alanere, som slog sig sammen med hunnerne og i det 4. og 5.århundrede blev døbt i den arianske lære, stammede den "magister militum" (General) Aspar, som i 460'erne udøvede stor magt i det Østromerske Kejserdømme.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|