|
|
|
|
|
Det første Koncil i Nikæa var den Kristne Kirkes første Koncil overhovedet og fandt sted i sommeren 325, i månederne maj til august i byen Nikæa, nutidens Iznik i Tyrkiet. Efter at Kejser Constantin den Store var blevet enehersker i 324, sammenkaldte han i 325 til dette kirkemøde for at prøve at mægle i stridighederne om den rette tro og derved genoprette Kirkens enhed. Kejseren præsiderede selv ved mødet, hvori der deltog 318 præster sammen med to udsendinge fra Pave Sylvester I: Vito og Vincenzo, Koncilet fordømte arianismen og man vedtog at flytte Påsken til efter forårssolhverv. På dette møde vedtog man også den såkaldte nikænske trosbekendelse og man aftalte, hvorledes de frafaldne skulle behandles. Koncilet vedtog også, at enhver Biskop skulle lade oprette et "xenodochium" (herberg og sygehus), der skulle administreres af diakonisser og hvor plejen skulle ligge i hænderne på enker og ugifte kvinder. Institutionerne skulle finansieres ved almisser og gaver og der måtte ansættes folk til forskelligt arbejde, såsom vask, køkkenarbejde og rengøring.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|