Tidligt begyndte man at opdele året i mindre dele, i årstider og i måneder. Denne sidste opdeling kom man frem til ved observation af månens opførsel på himlen. Månens skiftende faser fra nymåne over halvmåne til fuldmåne og tilbage igen udgør en "måne-tid", en måned, og hele processen varer omtrent 29 dage. Man skelner mellem "en synodisk måned", der er tiden fra nymåne til nymåne, det varer 29,53 dage. Og "en siderisk måned", der er den tid det tager for månen at rejse en gang rundt om jorden, hvilket varer 27,3 dage.

Disse skæve tal og forskellige opdelinger har givet anledning til flere forskellige måder at dele året op på i tidens løb. Til at holde styr på månederne og længden af disse samt de deri omfattede dage bruger man kalenderen.

Tidligt havde romerne en kalender, der opdelte året i 10 måneder med 304 dage. Senere kom en ændring, så der lagdes 2 måneder til og endnu senere lagdes en ekstra måned til.

Da kalenderen stadig var upræcis beordrede Cæsar en kalenderreform i år 46 før Kristus og denne kalender brugtes i over 1500 år!

I 1582 foranstaltede Pave Gregor XIII den nye kalenderreform, som også bruges i vore dage.

Vore dages 12 måneder har på italiensk navnene:

GENNAIO = JANUAR = lat.: JANUARIUS opkaldt efter Guden Janus, som var gud for al indgang og begyndelse - også årets begyndelse. Allerede i år 153 før Kristus var man begyndt at betragte januar som årets første måned, men først efter Cæsar's kalenderreform blev den 1.januar selve nytåret. Janus kaldes også "bifrons" = "den med de 2 ansigter" og man sagde, at guden kunne se både fremad og bagud, ind i både det gamle og det nye år.

FEBBRAIO = FEBRUAR = lat.: FEBRUARIUS opkaldt efter "Februa", som var en renselses- og forsonelsesfest, som afholdtes i slutningen af denne måned, der oprindeligt var årets sidste måned. Gudinden Juno fejredes her under navnene "Juno Sospita" ("Frelserinden") og "Juno Februata" ("Den rensede/forsonede Juno"). Kejser Augustus fjernede en dag fra februar måned og lagde den til sin egen august måned. Således blev februar årets korteste måned.

MARZO = MARTS = lat.: MARTIUS hellliget krigsguden Mars. Martius var oprindeligt den første astronomiske måned. Her begyndte det nye år i de tidligste kalendere.

APRILE = APRIL = lat.: APRILIS. Navnet kommer af ordet "aperire", der betyder "åbne, gøre tilgængelig", det var i denne måned, at landmændene skulle tilså deres marker. Aprilis var oprindeligt den anden astronomiske måned.

MAGGIO = MAJ = lat.: MAIUS, var oprindeligt den tredje måned i det astronomiske år. Måneden er opkaldt efter frugtbarhedsgudinden Maja.

GIUGNO = JUNI = lat.: JUNIUS opkaldt efter den romerske slægt Junius var oprindeligt den fjerde måned i det astronomiske år. Ifølge nogle er måneden opkaldt efter Gudinden Juno, himlens og jordens dronning.

LUGLIO = JULI = lat.: JULIUS opkaldt efter Julius Cæsar da han i år 46 før Kristus lod den gamle romerske kalender revidere. Den oprindeligt femte astronomiske måned hed QUINTILIS = "den femte", men da den med kalenderreformen blev den syvende måned i stedet, omdøbtes den for at hædre Cæsar.

AGOSTO = AUGUST = lat.: AUGUSTUS opkaldt efter Kejser Augustus. Det fortælles, at Kejseren ikke ønskede at hans måned skulle være kortere end hans forgængers og at han derfor lod en dag flytte fra februar måned, der således blev årets korteste måned. Årets sjette måned efter den gamle kalender hed oprindeligt "SEXTILIS": "det som hører til den sjette måned".

SETTEMBRE = SEPTEMBER = lat. SEPTEMBER, der betyder "det som hører til den syvende måned", da dette var den syvende måned i det gamle astronomiske år.

OTTOBRE = OKTOBER = lat.: OCTOBER: "det som hører til den ottende måned (i den tidligere kalender)" Det romerske Senat forsøgt på et tidspunkt at ændre månedens navn til "Antoninus" for at hædre den herskende kejser, men navnet slog aldrig an.

NOVEMBRE = NOVEMBER = lat.: NOVEMBER: "det som hører til den niende måned (i den tidligere kalender)".

DICEMBRE = DECEMBER = lat.: DECEMBER: "det som hører til den tiende måned (i den tidligere kalender)".