ANNAS ROM GUIDE
Gudinden Juno

Iuno/Juno (italiensk: Giunone) er den romerske moder- og himmelgudinde, med særligt ansvar for kvinder, ægteskab og fødsler. Hun er datter af Saturnus og Ops, en italisk gudinde for jorden og dens frugtbarhed, og søster og hustru til Jupiter.

I det romerske gudehierarki kommer Juno næst efter Jupiter, som er den højeste guddom. Sammen med gudinden Minerva var disse romernes vigtiste guder.

Oprindelig var Juno byen Veji's lokale gudinde. Sagnet fortæller, at romerne i året 396 før Kristus forgæves havde forsøgt at erobre Veji, indtil det lykkedes dem at overtale gudinden til at gå ind for deres sag og følge dem til Rom. De lovede hende templer og kult i Rom og gudinden nikkede dertil. Nu kunne romerne indtage Veji og bagefter flyttede de gudindens statue til Rom, hvor hun blev hædret som lovet. I år 372 før Kristus indviede diktatoren Camillus Juno Regina-Templet på Aventin og gudindens træstatue fra Veji blev stillet op deri.

Juno var meget vigtig for den romerske kvinde, for som hver mand havde sin "genius" , havde hver kvinde sin "Juno" ved hvem hun aflagde ed og til hvem hun bragte offer på sin fødselsdag. Den ugifte pige havde dog ikke nogen Juno, først ved giftermål, når hun får rang som hustru og moder, kommer hendes Juno til.

Juno sidestilles med den græske gudinde Hera. Månelyset forbindes særligt med Juno og nymånedagen Kalendae (den første dag i hver måned) var særligt helliget Juno. Men også Janus, den olditaliske gud for al indgang og begyndelse, har et særligt forhold til nymånen og Kalendae og i denne egenskab antager han navnet Ianus Iunonius!

Juno havde talrige tilnavne og funktioner:

JUNO REGINA : "Himmeldronningen Juno" : Juno var oprindelig gudinde for hele Latium området og hermed herskerinden. Yderligere var hun gift med "Himmelkongen" Jupiter. På Aventin lå der et Tempel for Juno Regina. Senere byggedes også et Tempel nord for Circus Flaminius af Generalen Marcus Aemilius Lepidus, der i år 187 før Kristus havde afgivet løfte derom. Dette Tempel blev indviet i år 179 før Kristus.

JUNO SOSPITA : "Frelserinden" : fejredes ved Kalendae Februarius og her mindedes indvielsen af hendes tempel på Palatin. Cicero fortæller i "De Natura Deorum" (I, 29), at Juno Sospita fremstilles med et skjold, en lanse og dækket af et gedeskind, der gav hende tilnavnet Caprotina. Man har også mønter fra år 569, hvorpå der er afbildet Juno Sospita's helligdom på den ene side med Gudinden iført et gedeskind, og på den anden side en ged og et alter.

JUNO FEBRUATA : "Den rensede/forsonede Juno" : dette navn brugtes også ved Kalendae Februarius. Denne fest blev senere overtaget af de kristne, som den 2.Februar fejrer "La Purificazione della Beata Maria Vergine", den kristne fest kaldtes også "Candelora", fordi man velsignede og fordelte lys, som i folketroen havde helbredende kraft.

JUNO LUCINA : "Lysbringersken" : Juno som fødselsgudinden, den der bringer de små børn til verden og for dagens lys (af latin "lux"=lys. Denne betegnelse brugtes også om Gudinden Diana). Til hendes ære fejredes hvert år den 1.marts Matronalia-festen i Templet for Juno LucinaColle Oppio.

JUNO MONETA : "Den som advarer, påminder" : I denne egenskab havde Juno et Tempel på Forum Romanum nær Capitol, hvor statskassen blev opbevaret, og i nærheden heraf lå møntværkstedet. Tilnavnet stammede ifølge legenden fra året 387 før Kristus, hvor gallerne havde erobret Rom og belejrede fæstningen på Capitol. Om natten var de ved at trænge ind, da Juno's hellige gæs skræppede så højt op, at de vækkede de romerske soldater, som slog fjenden tilbage. Senere blev møntværkstedet flyttet indenfor i Templet og mønterne kom efterhånden til at overtage Juno's tilnavn: "moneta". Dette udtryk er fortsat i mange nutidige sprog som for eksempel det danske "mønt".

JUNO AVERNA : "Juno fra Avernus-søen, hvor nedgangen til Underverdenen lå" : brugtes om Proserpina, Underverdenens Dronning.

JUNO INFERNA : "Den Underjordiske Juno" : brugtes ligeledes om Proserpina.

JUNO SORORIA, der dyrkedes ved siden af "Tigillum Sororium" .

JUNO CAPROTINA : beskytter af geder og små husdyr og disses, samt frugttræers og kvinders frugtbarhed. Festen for Gudinden i denne egenskab, Nonae Caprotinae, fejredes den 7. Juli. Under festen skar man tynde grene af figentræerne og gav Gudinden den derved fremkomne saft ("figenmælk") i offergave. Det dyrkede figentræ blev nu befrugtet af den vilde figen ("caprificus") og de deltagende kvinder bad Gudinden om frugtbarhed for planterne, husdyrene (gederne= caprae) og dem selv. I Rom lå der i Vicus Caprarius (der muligvis er opkaldt herefter) en "aedicula capraria", måske med et maleri eller en statue af en ged ("capra") eller Gudinden i sin kultdragt af gedeskind, måske i forbindelse med et lille alter eller helligdom for Juno Caprotina. Cicero fortæller i "De Natura Deorum" (I, 29), at Juno Sospita fremstilles med et skjold, en lanse og dækket af et gedeskind, der gav hende tilnavnet Caprotina. Og at dette ikke har noget med figentræet at gøre, Man har også mønter fra år 569, hvorpå der er afbildet Juno Sospita's helligdom på den ene side med Gudinden iført et gedeskind, og på den anden side en ged og et alter.

Juno's Templer og helligdomme:

AventinTemplet for Juno Regina. Dette blev indviet i år 372 før Kristus af diktatoren Camillus.

På Capitol var der et Tempel for Jupiter og Juno, samt yderligere et Tempel for Juno alene, hvor hun blev dyrket med tilnavnet "Moneta". Templet blev lovet romerne i 409 af Camillus og indviet af samme i 410 før Kristus.

Colle Oppio's højspids CispiusEsquilinTemplet for Juno Lucina.

På Foro Olitorio lå et Tempel for Juno Sospita, opført i 557-561 før Kristus.

På Marsmarken lå der i Vicus Caprarius (der muligvis er opkaldt herefter) en "aedicula capraria", måske med et maleri eller en statue af en ged ("capra") eller Gudinden i sin kultdragt af gedeskind, måske i forbindelse med et lille alter eller helligdom for Juno Caprotina.

På Palatin lå der også et Juno-Tempel.

Ved Portico d'Ottavia og Piazza Campitelli lå et Juno Regina Tempel.

Quirinalhøjen var der et Juno-Tempel.

I Velia-kvarteret nedenfor højene Oppio og Quirinal lå ved indgangen til den antikke gade "Argiletum" (nutidens Via della Madonna dei Monti) et alter for Juno Sororia ved siden af "Tigillum Sororium"

Litteratur om Gudinden Juno:
Bellinger, Gerhard J.: Mytologisk leksikon. Gyldendals Bogklubber, 1999.
- 192.
Hjortsø, Leo: Romerske guder og helte. Politikens Forlag, 1988.
- side 75ff.
Cattabiani, Alfredo: Calendario. Rusconi, 1989.
- side 30, 136ff.
Vaccai, G.: Le Feste di Roma Antica. Miti, riti, costumi. Roma, Edizioni Mediterranee, 1986.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Bøger/links om Rom
Fotogalleri
Bykort
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er sidst opdateret d. 2.9.2007 og sidst opdateret d. 20.4.2015