Gaius Avidius Cassius kom oprindelig fra Cyrrus i Syrien som søn af ridderen Avidius Heliodorus.

Han blev født under Kejser Hadrian's regering (117-138) og fik en glimrende karriere, der startede under Kejser Antoninus Pius: hjælpekonsul i 160 og igen i 169, han udmærkede sig i partherkrigen under Kejser Marcus Aurelius i 162-166, kvalte et oprør i Ægypten i 172/173 og blev derpå udnævnt til guvernør over Syrien.

Tilsyneladende fik han i 175 en falsk meddelelse om, at Kejser Marcus Aurelius var død, og rejste derpå et oprør i Østen ved at erklære sig selv som den nye kejser. Rygtet sagde, at han var i ledtog med Kejserinde Faustina den Yngre, som det fortælles at han havde et forhold til, men meget taler for at rygtet ikke er sandt.

Hans "regering" varede kun 3 måneder (april til juli 175), da han blev dræbt af en af sine egne soldater, mens Kejser Marcus Aurelius var på vej østpå for at slå oprøret ned.