Licinius-familien

Licinius-familien var en gammel romersk senator-slægt, som også fostrede flere kejsere.

Af familiens medlemmer kender vi:

Gaius Licinius Stolo, som var folketribun i årene 376-367 før Kristus. ("Stolo" var et tilnavn i Gens Licinia).

Lucius Licinius Crassus, konsul i år 95 før Kristus, død år 91. Han var en berømt taler og en mand af stor indflydelse.

Marcus Licinius Crassus, født i år 115 før Kristus, konsul i årene 70 og 55, arg modstander af Pompeius Magnus, men deltager i triumviratet i årene 59 og 56. Han døde i år 53 før Kristus.

Lucius Licinius Lucullus, konsul i år 74 før Kristus; da Sulla døde i år 78 overlod han sin søn i Lucullus' varetægt. Han blev berømt for sin store rigdom og overdådige levned. "Lucullus" var et familienavn i Gens Licinia.

L. Licinius Sura, konsul i årene 97, 102 og 107 efter Kristus. Han var en glimrende taler og havde gjort krigen i Dacien med Kejser Trajan, af hvem har var en nær ven.

Kejser Valerian (253-260 efter Kristus): Publius Licinius Valerianus, født ca. 190. Han havde sønnen:

Publius Licinius Egnatius Gallienus, som faderen udnævnte til medkejser i 253, kendt som Kejser Gallienus, (253-268 efter Kristus).

Gallienus var gift med Cornelia Salonina Chrysogonos, som måske var grækerinde fra Bithynia. De havde 2 sønner, som begge af faderen udnævntes til medregenter:

Publius Licinius Cornelius Valerianus, udnævnt til "Caesar" på et tidspunkt mellem årene 253-257, mens Gallienus var Valerian's medkejser. Han døde omkring år 258, måske i Illyrien.

Publius Licinius Cornelius Saloninus Valerianus, udnævnt til "Caesar" i årene 258-260 og derpå til "Augustus" i år 260. Han fik kommandoen over Rhinhæren og døde her under belejringen af Köln, som oprøreren Postumus havde indtaget.

Kejser Licinius (308-324 efter Kristus): Valerius Licinianus Licinius, der giftede sig med Constantin den Store's søster Constantia for at dele kejsermagten med ham, men som endte som taberen i det store spil. Licinius og Constantia fik sønnen:

Licinius, henrettet i år 326 efter Kristus, efter faderens nederlag og død.