I Vallombrosani er en munkeorden, der følger den Hellige Benedikt's regel, og som derfor også kaldes "I Padri Benedettini di Vallombrosa".

Ordenens navn stammer fra det sted, Vallombrosa-skoven i Toscana, hvor helgenen San Giovanni Gualberto i 1037 grundlagde et lille klostersamfund bestående af munke, der ønskede at leve i ensomhed, stilhed og afsondrethed efter den Benediktinske Regel. Stedet hedder idag Abbazia di Vallombrosa.

I 1055 fik San Giovanni's klostersamfund ret til kalde sig en munkeorden og herefter oprettedes der snart nye samfund i andre dele af Italien, i Emilia, i Lombardiet og på Sicilien. I Rom fik Ordenen den 30. juni 1198 overgivet varetægten af den gamle kirke Santa Prassede på Esquilinhøjen, som munkene stadig passer.

En af de vigtige begivenheder i Ordenens liv var munkenes afstandtagen fra Biskoppen i Firenze, Pietro Mezzabarba, som de anklagede for simoni, den handel med gejstlige embeder som dengang var meget udbredt og også accepteret af mange. Det fortælles, at Biskoppen i Albano, San Pietro Igneo, gik uskadt gennem ild for at bevise, at Vallombrosa-munkene havde ret i deres modstand mod dette fænomen og at Pietro Mezzabarba handlede forkert. Et maleri, der forestiller denne episode, findes i Cappella del Rosario i Santa Prassede. Det er udført af Angelo Soccorsi i 1716. I samme Kirke findes i Cappella del Santissimo Sacramento et maleri af San Giovanni Gualberto, der besejrer simonien og nikolaismen. Maleriet stammer fra omkring 1933 og er lavet af Pietro Bargellini.

Litteratur om I Vallombrosani:
Cerinotti, Angela: Atlante della Storia della Chiesa: Santi e Beati di ieri e di oggi. Demetra, 1999.
- side 144f.
Di Re, Paolo: Basilica di Santa Prassede. Monastero Santa Prassede.
- side 60.