Legenden fortæller, at der var 2 adelige brødre, Primus og Felicianus, som omkring år 304 under frygtelige pinsler døde martyrdøden under Kejser Diocletian's kristenforfølgelser.

De var antagelig fra byen Nomentum (det nuværende Mentana) ikke så langt fra Rom og blev begravet ved den 14. milesten på Via Nomentana.

Deres jordiske rester er de første, vi hører om, der bliver flyttet fra begravelsesstedet udenfor byen og genbegravet indenfor Roms mure, da Pave Theodor I i 648 lod dem overflytte til et alter i kirken Santo Stefano Rotondo på Monte Celio.