|
|
|
|
|
er en af Roms 7 høje, ifølge legenden er den opkaldt efter sagnhelten Caelius Vibenna, som hjalp romerne i kampen mod sabinerne. Monte Celio blev opdelt i 2 dele: den laveste del, som også kaldtes Monte Maggiore, og den anden del kaldet Monte Minore eller Celiolo. I oldtiden var store dele af området dækket af egekrat (og kaldtes derfor oprindeligt Mons Querquetulanus) men disse fortrængtes efterhånden af beboelseshuse, templer og offentlige bygninger og i kejsertidens Rom var Monte Celio et mondænt sted at bo. I 1084 invaderede normannerne under Robert Guiscard Rom og afbrændte kvarteret, som derpå kun blev delvist genopbygget, blandt andet kirkerne San Clemente og Santi Quattro Coronati, som blev genopbyggede i mindre målestok end før. I dag er Celio opdelt i et almindeligt boligkvarter med karreer med kedelige grå beboelseshuse, et område med store hospitalsanlæg og endelig det højestliggende område med parker, kirker og klosterhaver. På Celio findes flere af de ældste kirker i Rom samt en oase af en dejlig fredfyldt park, hvor man kan hvile ud under høje skyggefulde træer (Tilbage til Celio-turen).
Kirker på Celio:
Parker på Celio:
Hospitaler på Celio:
Seværdigheder på Celio:
Seværdigheder og gader, som nu er forsvundet, kan man læse om på turen "Celio i Antikken". |
|
|
|
|
|
|
|
|