ANNAS ROM GUIDE
Oversigt over akvædukter i Rom

En akvædukt er en romersk vandledning, der førte drikkevand ind til Rom fra oplandet, de var ofte meget lange og over lange strækninger ført frem på høje buer, der stadig kan ses på landet uden for Rom.

DE ÆLDSTE AKVÆDUKTER:

Aqua Alsietina, anlagt af Kejser Augustus i år 2 før Kristus. Vandet kom fra søerne Lacus Alsietinus (Lago di Martignano) og Lacus Sabatinus (Lago di Bracciano).

Aqua Anio Novus, anlagt i årene 38-52 under Kejserne Caligula og Claudius. Vandet kom her fra Anio-dalen ved Subiaco. Akvædukten var Roms højeste og længste med sine 87 kilometer.

Aqua Anio Vetus, anlagt i årene 272-274 som blot den anden af Roms akvædukter. Vandet kom fra floden Aniene.

Aqua Appia, anlagt i 312 før Kristus af Appius Claudius Crassus Caecus som Roms allerførste akvædukt. Vandet kom fra nu udtørrede kilder i et område ca. 1 kilometer nord for Via Praenestina.

Aqua Claudia, anlagt i årene 38-52 efter Kristus under Kejserne Caligula og Claudius. Vandet kom fra kilder i Anio-dalen. Under Nero forlængedes akvædukten til Celio-højen med navnet Arcus Neroniani, også omtalt som Arcus Caelimontani eller Acquedotto Neroniano.

Aqua Julia, bygget af Agrippa i år 33 før Kristus som den 5. akvædukt i Rom. Vandet kom fra kilder nær Grottaferrata.

Aqua Marcia, bygget af Quintus Marcius Rex i årene 144-43 før Kristus. Det var Roms 3. akvædukt og den var 91 kilometer lang. Vandet kom fra kilder i Anio-dalen.

--- En sidegren, som gik over Celio-højen i en underjordisk kanal, kaldtes Rivus Herculaneus.

Aqua Tepula, anlagt i 125 før Kristus som Roms 4. akvædukt. Vandet kom også her fra Grottaferrata-området.

Aqua Virgo, også denne bygget af Agrippa som Roms 6. akvædukt i år 19 før Kristus. Vandet kommer fra kilder ved Via Collatina.

NYERE AKVÆDUKTER:

Acqua Vergine Antica (1453), en videreførelse af den gamle Aqua Virgo. Akvædukten ender i fordelingspunktet ved Fontana di Trevi.

Acqua Felice, anlagt i 1585-97 af Pave Sixtus V. Akvædukten ender i fordelingspunktet ved Moses-Fontænen.

Acqua Paola (1611). Akvædukten ender i fordelingspunktet ved Fontana Paola.

Acqua Pia (Antica) Marcia, anlagt under Pave Pius IX i 1870. Akvædukten ender i fordelingspunktet ved Fontana delle Naiadi.

Acqua Vergine Nuova (1937). Akvædukten ender i fordelingspunktet ved Fontænen på Monte Pincio.

Acqua Peschiera (1949). Akvædukten ender i fordelingspunktet ved Fontænen på Piazzale degli Eroi.

Acqua Peschiera II (1972).


Litteratur om akvædukter:
Connolly, Peter og Hazel Dodge: Athen & Rom i Antikken. Carlsen, 1998.
- side 130ff.
Frontinus, Sextus Julius: Roms akvædukter. Museum Tusculanums Forlag, 1986.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 1089.
Hansen, Jørgen: Rom - bygget på vand. i: Rom - en antik storby. Forlaget Sfinx, 1991: side 131ff..
Morton, H.V.: Roms fontæner. Nyt Nordisk Forlag, 1973.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet ca. d. 2.2.2004 og sidst opdateret d. 4.2.2017