ANNAS ROM GUIDE

Villa di Domitia Lucilla

= Horti Domitiae Calvillae

 

Domitia Lucilla var moder til Kejser Marcus Aurelius (161-180 efter Kristus) og gift med hans far Marcus Annius Verus, som døde tidligt, hvorefter hans farfar af samme navn opdrog sønnensønnen.

Domitia Lucilla benævnes også nogle steder Domitia Calvilla, da hun var datter af P. Calvisius Tullus Ruso og dennes hustru Domitia Lucilla den Ældre. Da hendes fader døde, arvede Domitia Lucilla ifølge testamentet en stor del af hans formue og ejendele, måske også den ejendom på Monte Celio's østlige del ved Lateranet, som kaldtes Horti Domitiae Calvillae og som lå tæt ved Annius-familiens store hus, Domus Annorum.

Da Domitia Lucilla derpå blev gift med Marcus Annius Verus ("3"), søn af konsulen Marcus Annius Verus ("2"), flyttede det unge par ind i Domitia's landsted, hvor de opdrog deres søn, Marcus Annius Verus, den senere Kejser Marcus Aurelius.

Efter faderens og farfaderens død var Marcus Aurelius arving til familieejendommen og de to ejendomme blev mere eller mindre slået sammen og det er ikke altid klart, hvilken af dem, kilderne hentyder til.

Ejendommene lå sansynligvis der, hvor de nye hospitalsbygninger bag det gamle Ospedale di San Giovanni rejser sig idag, på området mellem Via di Santo Stefano Rotondo og Via dell'Amba Aradam. Man har dog ikke nogen sikkerhed for dette, men udgravninger i 1960 har underbygget teorien.

Pavia (se litt.note nedenfor) beretter om det udgravede område under Ospedale San Giovanni, som han under ét kalder "Villa di Domizia Lucilla", at der er 3 udgravede felter med rester af en gammel gade og de forretningslokaler, som lå ud til denne i den mod gaden vendende stueetage i ejendommen. I lokalerne står stadig diske til vareudstilling og hulrum til vinopbevaring. Disse lokaler, hvoriblandt der også var et garveri, kan være blevet indrettet på et senere tidspunkt.Telgstenstrapper, der førte til husets øvre etager, ses overkårne. Det er sket for at man kunne bygge nyt ovenpå. I et af rummene findes rester af en stor gulvmosaik.

Mellem de nye bygningers fundamenter kan man stadig se rester af byggeri fra perioden mellem det 1.århundrede før og det 4.århundrede efter Kristus. Man har fundet blyvandrør med indskrifter, som påviser deres tilhørsforhold til Domus Annorum, og et stort peristyl med en søjlegang. Heraf blev der fundet dele af søjler, kapitæler og overliggere i marmor. Midt i rummet var der et stort kar muret op i teglsten, hvor man et sted kunne se resterne af aftrykket af en fod iført den romerske soldats halvstøvle "caliga". I midten af karret var der rester af cement, så nogle historikere har foreslået, at det drejer sig om den oprindelige base til Marcus Aurelius-rytterstatuen, som idag står på Capitol, men i 1473 blev opstillet midt på Piazza di San Giovanni in Laterano efter i hundredevis af år at have ligget glemt på jorden i en vingård. Nogle relieffer af vestalinder og Vesta-templet har måske hørt til karret, som ifølge Staccioli (se litt.note nedenfor) oprindeligt skal have været en fontæne og først i det 2.århundrede være blevet omdannet til statuebase.

Man kan desuden se rester af fontæner og dræningsanlæg til parken omkring ejendommen, samt dele af kloaksystemet. Et stort vandreservoir med 4 kar er først kommet til senere. Det blev fundet fyldt med menneskeknogler, som muligvis stammer fra døde under den store pestepidemi i 1348, hvor det ovenforliggende Ospedale di San Michele her har fundet en mulighed for at "komme af med" de mange lig.

Det er muligt at få adgang til udgravningerne ved at henvende sig i Informationen i den afdeling af Ospedale San Giovanni, som hedder "Maternità" ("fødeafdeling") og ligger ved Via di Santo Stefano Rotondo nr.2.

I området omkring de gamle hospitalsbygninger er der også fundet rester af andre store ejendomme, som man ifølge Cinzia Martini (se litt.note nedenfor) mener at kunne identificere som Licinius Sura's villa og brødrene Quintilius' domus.

 

Litteratur om Villa di Domitia Lucilla:
Coarelli, Filippo: Roma. (Guide archeologiche Laterza). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 3.edizione, 2003.
- side 258, 270.
Grassi, Giulia: L'area del Laterano nell'antichità. Scudit Roma.
Guide Rionali di Roma : Rione I - Monti. --- Parte I. A cura di Liliana Barroero. Roma : Fratelli Palombi Editori, 1982.
- side 14, 15, 16.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.36.
Martini, Cinzia: Area di interesse archeologico. Complesso Ospedaliero San Giovanni-Addolorata: Storia e Arte.
Pavia, Carlo: Guida di Roma sotterranea. Gangemi Editore, 1999 (2.ed.).
- side 326.
Pavia, Carlo: Roma sotterranea e segreta. Testo di Claudio Mocchegiani Carpano. Introduzione di Sabatino Moscati. 1. edizione. Milano, Arnoldo Mondadori Editore, 1985.
- side 40, 41, 66.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 114, 198.
Roma insolita e segreta / Ginevra Lovatelli , Adriano Morabito. Jonglez, 2010.
Settipani, Christian: Continuité gentilice et continuité familiale dans les familles sénatoriales romaines à l'époque impériale : mythe et réalité. Oxford, Publications of the Unit for Prosopographical Research, 200. (Prosopographica et Genealogica, vol.2).
- side 288, 289, 290, 291, 292, 294, 385.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 72, 137.
Amici di Roma: I sotterranei dell'Ospedale San Giovanni - Addolorata.
Roma sotterranea: Sotterranei dell'ospedale S. Giovanni.


Fotos fra området
Kort over området
Kort over hospitalerne
Bøger/links om hospitalerne
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 14.2.2012