|
|
ligger på Aventin på Piazza dei Cavalieri di Malta i det i det sydvestlige hjørne af pladsen. Sant'Anselmo er bygget sidst i 1800-tallet i efterligning af den romansk-lombardiske stil af F. Vespignani efter en plan af Abbed Ildebrando (Hildebrand) de Hemptinne og er kirke for Benediktinerordenens Internationale Seminarium ("Collegio Internazionale Benedittino"), der også ligger på pladsen. Om søndagen kl.9.30 kan man her høre gregoriansk kormusik. Den 21.marts fejres her festen for San Benedetto da Norcia=Benedikt af Nursia, Benediktiner-ordenens stifter. I begyndelsen af 1900-tallet blev kirken viet til Den Hellige Ærkebiskop af Canterbury, Anselm. Grunden blev overgivet Benediktiner-munkene af Malteser-ridderne og i 1897 begyndte man udgravninger til kirkebygningen. Herunder fandt man ruiner af romerske huse fra det 3. århundrede tilhørende en vis Pactumelia Lucilia. Her fandtes blandt andet et meget smukt sort-hvidt mosaik-gulv fra det 2.-3. århundrede forestillende Orfeus-myten. Mosaikken opbevares nu i klosteret.
|
|
|
|
|
|
|
|
|