|
|
|
Kirken Sant'Apollonia - nu forsvunden Kirke - (Via del Moro / Piazza dell'Apollonia) --- Se mellem nr. 21 og 23 på Kort over Trastevere-Turen --- |
|
Kirken Sant'Apollonia og det dertil knyttede kloster Monastero di Sant'Apollonia eksisterer ikke længere. Bygningerne blev delvist revet ned i 1888 og ombygget samt erstattet af et lejlighedskompleks, som kan ses på Piazza dell'Apollonia nr. 13 og nr. 36A, hvor den fremspringende bygning har taget Kirkens plads, mens de omliggende bygninger har indtaget Klosterets grund. Monastero di Sant'Apollonia var indrettet i det hus, som den fromme romerinde Paluzza Pierleoni ejede her i begyndelsen af 1300-tallet. I Klosteret samledes en gruppe af franciskanske lægsøstre, de såkaldte "monache del terzo ordine di San Francesco". Under Pave Pius V (1566-1572) blev søstergruppen pålagt at leve som nonner i klausur og i 1582 byggedes der ved siden af Klosteret en lille Kirke, som blev viet til Sant'Apollonia og Santa Chiara. Til Klosteret knyttedes desuden en anden lille nærliggende Kirke, viet til San Cristoforo. Også denne er idag forsvundet. Kirken Sant'Apollonia, der også nogle gange kaldtes Sant'Apollonia dell'Oliva, blev indviet den 12. Maj 1582 af Biskoppen af Assisi, der viede den til Santa Chiara d'Assisi foruden til Sant'Apollonia. Skønt Kirken er forsvundet idag, kan man stadig se, hvor den lå, da den beboelsesejendom, som blev opført i stedet i slutningen af 1800-tallet, følger kirkebygningens grundmur. Kirkens facade lå ud mod Via del Moro, hvor bygningens hovedindgang med nr. 36A findes idag, mens Kirkens venstre sidemur findes ud mod Piazza dell'Apollonia nr.13. Facaden på Sant'Apollonia var med stukdekorationer opdelt i 2 etager under et trekantet gavlfelt. Lodrette flade søjler opdelte hver etage i 3 felter, 2 smalle sidefelter med stukrammer og en lille niche forneden, og et bredere midterfelt med indgangsdøren i en høj, firkantet portal i profileret karm under en firkantet ramme om et rundt felt med en fresko af Sant'Apollonia (se billede af Giuseppe Vasi) Under denne var et indskriftsfelt med teksten "Ecclesia - S. Clarae et S. Apolloniae V. et M." ("Kirke (viet til) Santa Chiara og Sant'Apollonia, jomfru og martyr"). Midterfeltet på øverste etage indeholdt et stort firkantet vindue, mens sidefelternes rammer var muret til. Kirkerummet bestod af ét enkelt skib med 4 sidealtre og en firkantet apsis. Højaltertavlen var et maleri af Sant'Apollonia med San Francesco og Santa Chiara d'Assisi. På 2 sidealtre var altertavlerne malerier af Den Ubesmittede Maria ("L'Immacolata"), som sammen med Salig Pietro d'Alcantara hørte på Santa Teresa's og San Cristoforo's bønner. Loftet over højalteret havde Clemente Majoli udmykket med en Treenighed med engle ("La Santissima Trinità ed angeli"). Til Kirken og Klosteret var også tilknyttet en lille begravelsesplads og ved nybyggeriet omkring komplekset har man fundet knogler fra de dengang her begravede nonner. I 1798 måtte nonnerne rømme bygningerne, som blev indtaget af de franske besættelsesstyrker, der benyttede komplekset som kaserne med deraf følgende mange skader. Efter at den franske hær var draget bort, købte Grevinde Andosilla bygningerne og overgav dem til den religiøse sammenslutning af lægsøstre Congregazione del Sacro Cuore di Gesù. Komplekset var imidlertid for småt til denne sammenslutning og i stedet endte ejerne med at blive Institutionen Opera Pia Regina Margherita, der i 1888 lod bygmesteren Luigi Angelini stå for en fuldstændig ombygning af ejendommene. Den gamle Kirke blev ved denne ombygning omdannet til et lejlighedskompleks og fik en ny facade med hovedindgang i Nr.36A, mens nogle af klosterbygningerne i begyndelsen af 1900-tallet blev overtaget af Teatro Belli (Nr.11), som senere blev lukket, men genopstod i 1960'erne og stadig fungerer idag.
Litteratur om Kirken Sant'Apollonia: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|