ANNAS ROM GUIDE
Kirken San Paolo entro le Mura

Kort om San Paolo entro le Mura:

Skilt ved Kirken San Paolo dentro le Mura. NB: Siden vises i et nyt vindue!

Højt oppe på Via Nazionale ligger på hjørnet af Via Napoli den anglikanske kirke San Paolo entro le Mura med det engelske navn Saint Paul's Within the Walls, for at markere at kirken befinder sig indenfor Den Aurelianske Bymur, mens Roms anden store San Paolo-kirke befinder sig et godt stykke udenfor bymuren og derfor kaldes San Paolo fuori le Mura.

Kirken her på Viminalhøjen er amerikansk anglikansk kirke og det var en af de første ikke-katolske kirker, som blev bygget i Rom efter Pavestatens fald og byens nye status som hovedstad i det nye samlede Kongerige Italien. Kirkens tilblivelse skyldes præsten Robert J. Nevin, som i 1872 fik tilladelse til at starte kirkebyggeriet på en grund, som tidligere havde tilhørt af familien Roesler-Franz og Villa Strozzi.
Foto inde fra Ristorante Terme di Diocleziano

Kirken blev opført i viktoriansk stil i årene 1873-76 efter tegninger af den engelske arkitekt George Edmund Street, der også stod for det tilstødende kloster i Via Napoli. Facaden er i "norditaliensk middelalder-stil" med "striber" af skiftevis travertin og røde teglsten fra Siena. Indenfor er kirken delt i 3 skibe og udsmykket med mosaikker af den engelske prærafaelistiske maler Edward Burne-Jones og glasmosaik-ruder med scener fra San Paolo's liv.


Mere om San Paolo entro le Mura


Fotos fra kirken
Plan over kirken
Kort over området
Spise og bo i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - sidst opdateret 28.12.2003