ANNAS ROM GUIDE
Vortumnus-tempel på Aventin

Ved antikkens Vicus Armilustrium (nutidens Via di Santa Sabina) lå lige efter den lille sidevej Vicus Loreti Maiori (nutidens Piazza Pietro d'Illiria) et tempel for guden Vortumnus.

Det skulle være opført af M. Fulvius Flaccus efter hans triumf over etruskerne i 264 før Kristus og han var selv afbildet i templet i sin triumfatorklædning.

Vortumnus havde en vis popularitet i Rom, men den var mere knyttet til hans statue i Vicus Tuscus.

At bygge et slags sejrstempel her på Aventin var nærliggende, da der i antikken på Vicus Armilustrium var en lang paradeplads, hvor romerne efter deres krige fejrede Armilustrium, renselsen og velsignelsen af våbnene.


Kort over området
Bøger/links om Vortumnus-templet
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside