ANNAS ROM GUIDE
Culinaria : Spise og drikke i Rom

FETTUCCINE AI FUNGHI PORCINI
Til 6 personer skal du bruge:

500 gr. fettuccine all'uovo (ca. 5 mm. brede båndspaghetti) * 500 gr. funghi porcini (Karl Johan svampe) * ca. 1 dl. fløde * persille * hvidløg * peperoncino (små tørrede chilipebre) * olie * salt

Rens svampene og skær dem i skiver; pil hvidløget; rens og hak persillen.

Svits hvidløg og hakket peperoncino i en stor pande i lidt olie, mas hvidløget og fjern de seje rester fra panden. Tilsæt svampene og lad dem tage lidt farve. Smag til med salt og peber, hæld fløden over og derpå den hakkede persille.

Lad sovsen koge ind i ca. 10 minutter på svagt blus.

Kog imedens fettuccinerne i rigeligt saltet vand efter anvisning på pakken, hæld vandet fra efter endt kogetid og tilsæt svampesovsen og bland den godt rundt inden serveringen.

Buon Appetito!


I e-shoppen QualityWorld kan du finde spændende italienske vine og andre specialiteter, som kan genkalde stemningen fra Rom hjemme hos dig selv
Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Bøger og links om Rom
Ordliste
Hovedside