ANNAS ROM GUIDE


Hvor og Hvornår?

PARKER OG UDENDØRS AKTIVITETER

Oplysninger om permanente udstillinger og andre aktiviteter

(nyheder om skiftende udstillinger og arrangementer kan ses her.)

NB: Telefonnumre til Rom starter altid med: 0039 for Italien og derpå følger som oftest 06 for Rom.



Bådfart på Tiberen:

Hver dag mellem kl. 8-14 og kl. 16-19 med særlige turistture kl.10.00, 11.30, 15.30 og 17.00.

Der er også mulighed for at spise aftensmad ombord. Denne tur starter kl.20 og en dyrere udgave afgår kl.21.

Info: 06 67 89 361. Se nærmere på hjemmesiden: http://www.battellidiroma.it/.


Villa Torlonia er nu genåbnet:

Parken er ført tilbage til sit oprindelige 1700-tals udseende og den lille sø og højen er blevet gendannede. De brede alleer er blevet renoverede og udsmykket med statuer og lamper.

I Casino della Villa Torlonia er der åbnet en permanent udstilling: "La Scuola Romana" med ca. 150 kunstværker af kunstnere, der levede i mellemkrigsårene.

Museo di Villa Torlonia, Via Nomentana, 70. Info: 06 06 06.

Web: http://www.museidiroma.com/villatorlonia.htm.


Fra Villa Borghese afgår der ballonture over byen:

Hvert 15-20. minut stiger ballon'en op fra pladsen "Galoppatoio" i Villa Borghese. Den har plads til ca. 30 personer og turen koster mellem 15 og 18 euro.

"Galoppatoio di Villa Borghese", Info: 06 32 11 15 11.

Villa Borghese's hjemmeside: http://www.villaborghese.it/

Nu kan man få et "medlemskort" til Villa Borghese, som giver gratis adgang og mulighed for forskellige rabatter ved museerne, Bioparco, udstillinger og andre arrangementer. Prisen for et års "medlemsskab er 10 euro. Villa Borghese Card info: 06 82 05 91 27.

Museets hjemmeside: (her på engelsk): http://www.galleriaborghese.it/borghese/en/edefault.htm

(læs mere hos Rome Artlover: http://www.romeartlover.it/Vasi187.html)


Guidede rundture på Verano-kirkegården på en række søndage i 2007:

Turene er gratis, men man bør bestille plads på Call Center Divisione AMA-Cimiteri Capitolini: telf.: 06-49 23 63 30 mellem kl.8.30-12.30, tirsdag og torsdag også kl.15-17. Under turen behandles der forskellige temaer:

Søndag den 25.3. kl.10.30-12.30: "Storie al femminile tra Ottocento e Novecento". (Kvindehistorier fra 1800- og 1900-tallet).
Søndag den 25.3. kl.15-17: "Monumenti al Verano. Un museo all'aperto". (Monumenter på kirkegården).
Søndag den 29.4. kl.10.30-12.30: "Novecento. Le passione di donne e uomini del secolo breve". (1900-tallet).
Søndag den 29.4. kl.15-17: "Volti e memorie di Roma". (Ansigter og minder fra Rom).
Søndag den 27.5. kl.10.30-12.30: "La città del Verano. Tre generazioni di architetti e urbanisti. (3 generationer arkitekter og byplanlæggere)"
Søndag den 27.5. kl.15-17: "La memoria di chi ha fatto l'Italia". (Minder om dem, der har skabt Italien).
Søndag den 30.9. kl.10.30-12.30: "La memoria di chi ha fatto l'Italia". (Minder om dem, der har skabt Italien).
Søndag den 30.9. kl.15-17: "Novecento. Le passione di donne e uomini del secolo breve". (1900-tallet).

Cimitero del Verano, Piazzale del Verano.


I Roms Bioparco i Villa Borghese er der nu åbnet et stort afsnit over temaet Vand:

Området, der kaldes "Area Blu" (Det Blå Område), dækker 1900 kvadratmeter og er opdelt i forskellige zoner: der er et stort vandbassin på 200 kvadratmeter, hvor børn kan lege og soppe, der er 2 små kunstige søer med forskelligt dyreliv og vandplanter, der er 5 "laboratori didattici acquatici", hvor børnene kan gå på opdagelse i lige så mange forskellige vandmiljøer med deres plante- og dyreliv, og endelig er der en sti gennem en tæt bevoksning, hvorfra man kan betragte dyrene på tæt hold.

Se mere på: www.bioparco.it.


Parco degli Scipioni er nu blevet genåbnet for publikum

Efter en omfattende renovering, hvorved man blandt andet har genskabt de bede, som arkitekten Raffaele De Vico tegnede i 1930'erne, er der nu atter adgang til den arkæologiske park. De gamle alléer af pinjer og cypresser er blevet genoprettede og der er blevet nyplantet ligustertræer, akacier, Judastræer, ahorn, cedertræer, eukalyptustræer, stenege, laurbærtræer, myrter og nerier. Der er blevet lavet vandingssystemer og en bedre belysning ligesom man har indrettet en legeplads. I parken kan man se de antikke gravmonumenter Colombario di Pomponio Hylas og Sepolcro degli Scipioni.

Parco degli Scipioni, Via di Porta Latina.



ARKÆOLOGISKE OMRÅDER OG UDGRAVNIGER --- GUIDEDE TURE OG RUNDVISNINGER --- KIRKELIGE BEGIVENHEDER --- MONUMENTER --- MUSEER --- MUSIK --- PALAZZI, HUSE OG PALÆER --- PARKER OG UDENDØRS AKTIVITETER --- SPORT --- TEATER --- VATIKANET --- ÅRSTIDERNES SÆRLIGE ARRANGEMENTER ---

Få nyt om udstillinger, koncerter og begivenheder i Rom tilsendt pr mail ved tilmelding på Turistkontorets hjemmeside: http://www.turismoroma.it/


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Bøger og links om Rom
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 4.1.2007 og sidst opdateret d. 2.3.2010