|
|
1887 Dogali, der udtales med tryk på første stavelse, er en lokalitet i vore dages Etiopien, hvor der den 26. januar 1887 udkæmpedes et slag mellem italienske tropper og de indfødte styrker, som endte med et rent blodbad på italienerne, der måtte efterlade 548 døde på slagmarken, mens kun ganske få undslap. Til minde om de faldne er der i mange italienske byer opstillet monumenter. I Rom udgøres Monumento dei Caduti di Dogali af en i samtiden fremstillet base, hvorpå man har opstillet en obelisk fra Ramses II's tid. Forhistorien: I slutningen af 1800-tallet ønskede det nye samlede italienske kongerige at udvide sine besiddelser og gøre sig gældende som kolonialmagt på lige fod med Frankrig og England. Som ekspansionsområde valgte man i Østafrika området Abessinien, der var den højtliggende del af Etiopien. På Italiensk kaldtes området for Abissinia, men denne betegnelse kan også dække hele landet Etiopien. Erobringen foregik i årene 1881-89 og i 1890 blev der indgået en aftale, Wichale-traktaten, mellem Italien og Menilek d. 2. af Ethiopien, som anerkendte italienernes besiddelser ved Det røde Hav. Kolonien, der således blev grundlagt den 1. januar 1890, døbtes Eritrea, efter det latinske navn for Det røde Hav, Mare Erythraerum. Eritrea blev italienernes vigtigste base under de følgende angreb på Etiopen og ligeledes senere i 1935-1936. Det italienske overherredømme fortsatte til 1941, da området overgik til britisk administration, indtil det efter en FN-beslutning i 1952 blev indlemmet i Etiopien. Landet blev selvstændigt i 1993. Slaget ved Dogali: Under den italienske erobringskrig udspillede der sig i slutningen af januar 1887 et blodigt opgør ved Dogali i Østafrika. En lokal opstand startede den 23. Januar for så at kulminere den 26., da en italiensk styrke blev sendt frem for at nedkæmpe uroen, som endte med et rent blodbad på italienerne, der måtte efterlade 548 døde på slagmarken, mens ganske få undslap. Det frygtelige nederlag fik voldsomme konsekvenser for den italienske regering, der under ledelse af Premierminister Agostino Depretis og med Generalen Grev Carlo Felice Nicolis Di Robilant som udenrigminister havde ansvaret for ikke at have vurderet opstanden som alvorlig. Regeringen ville som følge heraf gå af, men Kongen afviste Premierministerens ansøgning. Det endte således med, at kun udenrigsministeren Grev Di Robilant måtte forlade politik. Litteratur om Slaget ved Dogali: Hvornår skete det. Verdenshistorisk opslagsbog. Af Kaj Petersen. Bind 2. Politikens Forlag, 1965. - side 651. Procacci, Giuliano: Storia degli Italiani. Universale Laterza, 1978. -Volume II, side 425. Storia di Roma. Dalla fondazione all' inizio del terzo Millennio. Claudia Cerchiai, Giovanni di Benedetto, Ludovico Gatto, Fulvia Mainardis, Alberto Manodori, Vincenzo Matera, Claudio Rendina, Claudio Zaccaria. 1. edizione. Roma, Newton & Compton editori, 2003. - side 1291. Cronologia Leonardo: Colonialismo italiano. Wikipedia: Battle of Dogali. Wikipedia: Eritrea. Wikipedia: Battaglia di Dogali. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|