I 1883 fandt arkæologen Rodolfo Amadeo Lanciani under en udgravning i Via di Sant'Ignazio ved Kirken Santa Maria sopra Minerva en lille ægyptisk obelisk fra Ramses II's tid, der dengang var opstillet i Heliopolis sammen med en anden tilsvarende obelisk.

Obelisken er i rød granit og 9,25 meter høj (ifølge Zadro og Barberini, mens Richardson mener, at den er 6 meter høj og dækket af hieroglyffer på alle fire sider). Under Ramses II var den opstillet i Heliopolis sammen med en anden tilsvarende obelisk, som også blev fragtet til Rom efter erobringen af Ægypten. På spidsen var der en vinget skarabæ med en solskive og 2 skrifttavler med navnet Ramses II. På hver side af basen var der en søjle med en liste over kongens navne og tilnavne i forbindelse med solguden og en omtale af de store summer, som han havde givet til Heliopolis (der betyder "Solens By". Byen lå i oldriden i nærheden af det nuværende Cairo og fungerede som religiøst centrum, især for solguden Ra, for hvem der var opført storslåede tempelbygninger).

I Rom blev de 2 obelisker - sammen med andre obelisker som fragtedes til Imperiets hovedstad - opstillet som udsmykning af byens Isis-Tempel, der blev opført på Marsmarken i nærheden af nutidens kirke Santa Maria sopra Minerva. Templet Aedes Isis kaldtes også på grund af sin beliggenhed Iseum Campensis og det lå opad Templet for Serapis og pladsen Saepta Iulia i området bagved nutidens kirkeapsis ved Via del Beato Angelico og Via di Sant'Ignazio. Man kender til ialt 7 mindre obelisker, som på forskellige tidspunkter er fundet i området og som menes, at have smykket Templet. De kaldes af Richardson: "Obelisci Isei Campensis" og en af dem, som idag står i fontænebassinet på Piazza della Rotonda foran Pantheon, mener han måske har været pendant til vor lille obelisk, da de i sin tid blev opstillet i Heliopolis af Ramses II. (Zadro regner derimod den lille obelisk, som idag står i Giardino di Boboli i Firenze, for en pendant til vor obelisk).

Allerede i 1719 var man stødt på den begravede obelisk, da dominikanermunkene fra Klosteret ved Kirken Santa Maria sopra Minerva lod udføre et gravearbejde for at opføre en bygning til den bogsamling, som Kardinal Girolamo Casanate havde overdraget dem. For ikke at sinke byggeriet undlod man dog at udgrave obelisken og dækkede den til igen.

I juni måned 1883 var de arkæologiske udgravninger i området omkring Kirken kommet til den lille sidegade bag Kirkens apsis Via del Beato Angelico, da man den 20. stødte på den lille obelisk, som straks samme nat blev undersøgt af ægyptologen Marucchi, som kunne fastslå at den stammed fra Ramses II's tid.

Først påtænkte man at opstille obelisken på Piazza Strozzi, der idag hedder Largo Argentina, men få år efter fik den anvendelse som en del af det monument, som blev opstillet på pladsen foran Stazione Termini til minde om de over 500 italienske soldater, som i 1887 var faldet i slaget ved Dogali.

--- Se oversigt over Obelisker i Rom ---

Litteratur om Obelisco di Dogali: