ANNAS ROM GUIDE
Corrector Provinciae - embedstitel i Antikken

Det Romerske Imperium's mange provinser blev styret af forskellige embedsmænd, som var udsendt fra Rom, først af det romerske Senat og senere af den kejserlige administration.

I Senantikken, i 300-tallet og 400-tallet kaldtes et af disse embeder Corrector Provinciae. Det var en særlig civil myndighed, som skulle træde til i situationer, hvor den militært udnævnte ledelse af en provins ikke slog til, ved uregelmæssigheder og anklager.

I begyndelsen af 300-tallet eksisterede der et embede som Corrector Siciliae, som før 314 blev bestridt af Domitius Latronianus og efter 315 af Betitius Perpetuus Arzygius.

I selve Italien var der omkring år 400 et embede som Corrector Apuliae et Calabriae samt en Corrector Lucaniae et Bruttiorum. Disse udsendinge, som fulgtes af et mindre antal hjælpende embedsmænd, stod administrativt under det såkaldte Vicarius for området kaldet Italia Suburbicaria.

Desuden var der på samme tid embedet som Corrector Saviae (område i Pannonien), Corrector Provinciae Augustamnicae (i Ægypten) og Corrector Paflagoniae (i Lille Asien).

Litteratur og links om Corrector Provinciae:
Intratext.com: Notitia dignitatum.
Wikipedia: Corrector (engelsk tekst).
Wikipedia: Imperatori romani, correttori (italiensk tekst).


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Bøger og links om Rom
Restauranter
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 8.1.2010 og sidst opdateret d. 9.1.2010