|
|
|
|
|
På latin betyder "sericarius" eller "siricarius": en, der har med silke at gøre. Det brugtes især om en person, mand (sericarius) eller kvinde (sericaria), der forarbejdede eller handlede med silke, silketråd, silkestoffer. Ordet for silke er "sericus", som kommer af ordet Seres, der betegnede et folkeslag i det østlige Asien, som var berømte for deres silkeproduktion. En "sericatus" var en person klædt i silke. I handelslivet i det antikke Rom færdedes der altså også "sericarii" eller "sericarie", mænd og kvinder der solgte silkeprodukter. Og vi kender faktisk navnene på enkelte af disse handlende. Data, som på et ukendt tidspunkt satte en gravsten over sin 49-årige mand. - Læs mere om Data her! Thymele, der var slave hos en vis Marcella, som det fremgår af følgende indskrift: "Thymele Marcellae siricaria" : Thymele, silkevæversken, Marcella's slave". Indskriften er ifølge Geist en gravskrift fra Rom. (ILS nr. 7600) Marcus Nummius Proculus, som satte en gravsten over sin hustru Valeria Chrysidis. Den er fundet udenfor Rom, i Tivoli-området, og teksten lyder således: "D.M. - Valeriae - Chrysidi - M. Nummius - Proculus siricarius coniugi suae - optimae b.m. fecit": "Silkehandleren M. Nummius Proculus rejste (denne sten) for sin velfortjente og fremragende hustru Valeria Chrysidis". (ILS nr. 7599) Aulus Plutius Epaphroditus, for hvem de frigivne slaver satte en gravskrift med teksten "A. Plutio Epaphrodito - accenso velato, - negotiatori sericario, - liberti patrono - ob merita eius": "De frigivne slaver (satte denne gravskrift) for deres patron, Aulus Plutius Epaphroditus, silkehandler og militærmand i korpset Accensi Velati, på grund af hans fortjenester". (ILS 7601). (Den militære betegnelse blev senere til en form for frivilligt embede med ansvar for gader og veje). Ovennævnte sten stammer fra den gamle by Gabiae / Gabii i Lazio-området omkring Rom. Ligesom en anden sten med en indskrift opsat af Aulus selv ved dedikationen af et Tempel for Venus Vera. Her lyder starten af teksten således: "Veneri Verae felici Gabinae - A. Plutius Epaphroditus accens. velat., negotiator sericarius, templum cum signo aereo effigie Veneris item signis .....". (ILS 5449). Det drejer sig her om et marmoralter, som idag findes i Louvre. (se Google Books). Alteret dateres til 15. Maj år 168 efter Kristus. (Google Books)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|