|
|
|
|
|
Den store "sommerunderholdning" i det antikke Rom var "Ludi Apollinares", som afholdtes til ære for Guden Apolllon. Festen startede den 5. Juli og fortsatte til den 13. Juli. Oprindeligt var disse muligvis indstiftet i forsvarsøjemed, men senere blev de almindelige og afholdt på årlig basis som fest for folkets sundhed. Denne brug stadsfæstedes i år 208 før Kristus i den såkaldte Lex Licinia de ludis Apollinaribus. I årene inden, fra år 212 før Kristus afholdtes festen blot over en enkelt dag og uden særlige forskrifter. De var i disse år, 218-201 før Kristus, at Den Anden Puniske Krig udkæmpedes mellem Rom og Karthago. Indstiftelsen af årlige lege for lægeguden Apollon skulle formilde denne og formå ham til at give romerne sundhed og holde hånden over selve riget. En gammel seer, Marcius, havde om krigene forudsagt, at man kun kunne fortrænge fjenden Hannibal fra Italien, hvis man indstiftede Lege for Apollon. Udover de langvarige krige var der også en anden årsag til, at man udvidede fejringen. I 208 udbrød der nemlig en voldsom pest i Rom, som krævede særlige foranstaltninger for at mildne Gudens vrede (Apollon var nemlig både den, der sendte sygdom, og den der kunne afværge en sådan). Prætoren P. Licinius Varus foreslog da i Lex Licinia, at man udover de almindelige gudemåltider og processioner også på de ovenfor fastsatte dage skulle afholde lege, skuespil og væddeløb i en længere periode. Senatet vedtog så, at Praetoren skulle modtage 12.000 as, der skulle bruges på festlighederne og offerdyr, som 10 mænd skulle ofre til Apollon efter de græske ritualer. Der skulle skaffes en tyr og 2 hvide geder og alle dyrene skulle have forgyldte horn. 6 skuespil og 2 væddeløb skulle afholdes i Circus Maximus og alle tilskuere skulle være smykket med kranse om hovedet. De skulle også hver især yde et beløb til bestridelse af omkostningerne.
----- Se Oversigt over antikke fester -----
Litteratur og links om Ludi Apollinares: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|