|
|
|
|
|
Guden Apollon, som vi også møder i det Antikke Rom, stammer egentlig fra Grækenland, hvor han i Iliaden omtales som den, der sender - eller afværger - pest, epidemier og sygdomme. Da der i år 433 før Kristus var udbrudt en sådan pest-epidemi i Rom, påkaldte indbyggerne naturligvis den guddom, som kunne sende pesten til menneskene, men også afværge sygdommen. Og det lader til, at Apollon bønhørte dem, for epidemien var tilsyneladende stoppet i år 431 før Kristus. Romerne besluttede derfor at opføre et Tempel for lægeguden Apollon, Apollo Medicus, nemlig det tempel, som idag kendes som Tempio di Apollo Sosiano efter den Gaius Sosius, der bekostede en genopbygning i år 30-20 før Kristus. Idag kan man stadig se rester af Templet ved siden af ruinerne af Marcellus-Teatret. Templet blev ikke dog bygget på et helt tilfældigt sted, for Apollon dyrkedes allerede i Rom i en åben helligdom, som måske blot bestod af et alter, der kaldtes Apollinar. Men nu skulle guden ikke længere nøjes med et simpelt alter og i 431 opførte man det første Tempel på stedet. Selvom man har fundet enkelte rester af dette under Marcellus-Teatret, er der imidlertid ikke nok til, at man kan ikke udtale sig om, hvorledes det har set ud eller hvor stort det har været. Man ved dog, at det lå lidt længere mod sydvest end den senere Tempelbygning, hvis rester vi kan betragte idag. I 212 før Kristus indførtes også en fest til Apollon's ære, de såkaldte Ludi Apollinares, som startede den 5. Juli og fortsatte til den 13. Juli. Men med Kejser Augustus (år 31 før Kristus-14 efter Kristus) kom Apollon til at spille en større rolle i den romerske religion. Hjortsø (se litt.note nedenfor) kommenterer: "men nok indskrænket til overklassen". I hvert fald lod Augustus efter sejren ved Actium over Cleopatra rejse et Tempel for Apollon på Palatinerhøjen. Bygget på Kejserens private grund og i forbindelse med hans egen bolig, hvor der også var indrettet et Tempel for Vesta. Augustus genoplivede også i år 17 før Kristus de gamle Sækularlege, Ludi Saeculares, som oprindeligt var viet til Underverdensguderne Dis Pater og Proserpina, men som nu udvidedes med ofringer til andre guddomme. Augustus stod personligt for at ofre ved Jupiter-Templet og Apollon-Templet på Palatin. Augustus favoriserede også senere dette Apollon-Tempel. Her var opstillet en 3 meter høj kultstatue, som i år 16 blev afbilledet på en mønt, som Kejseren lod udstede. Statuen skal ifølge overleveringen have været udført af billedhuggeren Skopas. Statuen, som kaldes "Apollo Palatinus" eller "Apollo Actius", har en lyre i den venstre hånd og han er iført "de store sangeres eller recitatorers festdragt". I Templet lod Augustus nu anbringe de Sibyllinske Bøger, som tidligere havde plads i Jupiter-Templet. Apollon dyrkedes ellers ikke som spådomsgud i Rom, men Sibyllen havde sin viden fra Guden, så "det var derfor ganske konsekvent, at Augustus lod de Sibyllinske spådomsbøger deponere i gudens egen varetægt". (Hjortsø (se litt.note nedenfor)) Ifølge en senere legende skulle der omkring år 63 før Kristus have udspillet sig en speciel begivenhed i Templet: Den kommende Kejser Augustus' mor, Atia, overnattede en gang i helligdommen, hvor hun under søvnen fik besøg af Guden, der i form af sit hellige dyr slangen besvangrede hende, således at hun 9 måneder senere kunne føde Octavian, det romerske riges kommende frelser med Kejsertitlen Augustus. Denne følte sig derfor - som Apollons søn - altid tæt på Guden og var særligt interesseret i dennes helligdomme. Apollon opfattedes som en meget smuk og statelig mand, som havde talrige kærlighedsaffærer, blandt andet med nymfen Daphne, og med muserne, hvis kult var meget knyttet til Apollonkulten. Apollon var nemlig også gud for musik og poesi. Forelskelsen i Daphne havde dog ikke lykkeligt udfald, da hun flygtede op i bjergene og bad sin fader om at skabe hende om til et træ, så hun kunne undgå sin forfølger. Det græske ord "Daphne" betyder "laurbærtræ" og netop til sådan et træ blev nymfen forvandlet. Laurbærtræet blev derefter Apollon's hellige træ. Af gudens hellige dyr kan nævnes ulven, som nogle gange ofredes til ham, rådyrhinden, svanen, kragen og delfinen, samt slangen. En anden af Apollons affærer fik anderledes følger. En kvinde ved navn Coronis fødte ham en søn, som blev den senere lægegud Asclepios, på latin Aesculapius. Også denne græske guddom blev indført i den romerske religion under en pestepidemi, denne gang i år 293 før Kristus. Litteratur om Guden Apollon: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|