ANNAS ROM GUIDE
Ludi Plebeii

De sidste væddeløb og skuespil i årets løb foregik fra den 4. til den 17. November. Det var de såkaldte Ludi Plebei, som fandt sted omkring den store Jupiterfest den 13. November. De første 9 dage af festen opførtes der skuespil, mens de sidste 3 dage var viet til væddeløb.

Man mener, at det var censoren C. Flaminius, som indstiftede disse Lege i år 220 før Kristus. Det var også denne Flaminius, som samme år lod anlægge Via Flaminia på strækningen fra Rom til Rimini, datidens Ariminum. For ikke at tale om anlægget af den store væddeløbsbane Circus Flaminius.

Ludi Plebei var for plebejerne (de lavere klasser) et modstykke til patricierne (de gamle familier)'s Ludi Romani. Og som sådan var de også ledet af "aediles plebis", plebejernes Ædil.

Der findes flere forklaringer på denne fests opståen. Nogle mener, at den stammer tilbage til bortjagningen af kongerne i år 509 før Kristus, andre at den blev indstiftet for at fejre en aftale mellem plebejere og patriciere efter løsrivelsen af Monte Sacro eller samme begivenhed på Colle Aventino. Begge forklaringer viser, at der var tale om forbedrede forhold for plebejerne og derfor grund til fejring.

Ludi Plebeii afholdtes årligt. I starten blot over 2 eller 3 dage, men senere op til 14 dage.

 

----- Se Oversigt over antikke fester -----

 


Litteratur og links om Ludi Plebei:
La Grande Enciclopedia di Roma. A cura di Claudio Rendina. Newton & Compton editori, 2. edizione, 2003.
- side 659-660.

Neumeister, Christoff: Das antike Rom. Ein literarischer Stadtführer. München, C.H. Beck, 3. Auflage, 1997.
- side 187.

Reclams Lexikon der Antike. Stuttgart, Reclam, Ergänzte Ausgabe, 2006.
- side 382.
Smith, William: Dictionary of Greek and Roman Biography and Mythology. 1870. - På Internet hos: www.perseus.tufts.edu
------: hos Bill Thayer på Lacus Curtius: http://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Roman/Texts/secondary/SMIGRA*/Ludi.html

Vaccai, G.: Le Feste di Roma Antica. Miti, riti, costumi. Roma, Edizioni Mediterranee, 1986.
- side 193-195.
Wikipedia (engelsk tekst): Ludi Plebeii.
Wikipedia (italiensk tekst): Ludi Plebeii.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Romguide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 3.11.2017 og sidst opdateret d. 4.11.2017