I år 221 før Kristus lod censoren C. Flaminius Nepos, der også har lagt navn til Via Flaminia, anlægge en stor væddeløbsbane i den sydøstlige del af Marsmarken, Campus Martius, på et areal, der strakte sig fra omkring nutidens Piazza Benedetto Cairoli til det sted, hvor Marcellus-Teatret senere blev rejst. Området bestod tidligere af en flad flodeng kaldet Prata Flaminia eller Campus Flaminius, der ifølge Plutarch havde sit navn fra et medlem af Flaminius-familien, der skulle have doneret sin jord til det romerske folk, således at man kunne afholde hestevæddeløb på stedet. Der er delte meninger om, hvorvidt dette er den rigtige forklaring. Navnet kan også være opstået, fordi Flamen-præsterne benyttede stedet til deres ceremonier.
Områdets nordgrænse løb langs nutidens Via del Portico d'Ottavia og på den modsatte side af denne rejste sig de store anlæg: Porticus Metelli, senere omdøbt til Porticus Octaviae, (mod øst) og Porticus Philippi. Lidt længere mod vest stod et Tempel for Hercules Custos og både langs resten af nordsiden og på sydsiden af Circus Flaminius stod flere andre Templer og monumenter. Nogle havde allerede stået her længe, såsom Templet for Apollon, som var grundlagt i 431 før Kristus af Cn. Iulius, og Templet for Bellona, som var indviet i år 296 før Kristus af Appius Claudius Caecus, samt Vulkan-Templet, også opført i det 3.århundrede før Kristus. Andre kom til senere, for eksempel Aedes Herculis Musarum fra ca.180, Aedes Pietatis fra 181, Aedes Iunonis Reginae fra 179, Aedes Iovis Statoris fra 146, Mars-Templet som Decimus Inuius Brutus Callaicus lod rejse omkring år 133 før Kristus, et Tempel for Neptun fra omkring år 125, og Aedes Castoris fra 70 før Kristus. Kort før opførelsen af dette Tempel var der også blevet bygget en lang søjlegang i det nordvestlige hjørne af Circus (rester heraf kan stadig ses i Via di Santa Maria de' Calderari).
1: Aedes Martis - 2: Porticus - 3: Aedes Herculis Custodis ? - 4: Fons - 5: Stater af Diosckurerne - 6: Domus ? - 7: Horreum - 8: Aedes Castoris - 9: Ara Neptuni ? - 10: Aedes Neptuni - 11: Ara Domitii Ahenobarbi - 12: Porticus Philippi - 13: Aedes Herculis Musarum - 14: Edicola delle Camenae ? - 15: Porticus Octaviae (Porticus Metelli) - 16: Curia Octaviae - 17: Aedes Iunonis Reginae - 18: Aedes Iovis Statoris - 19: Statue af Cornelia - 20: Arcus Germanici - 21: Arcus Drusi ? - 22: Apollon-statue - 23: Theatrum Marcelli - 24: Apollon-Tempel - 25: Bellona-Tempel
Man mener, at væddeløbsbanen var opbygget i træ. Tilskuerpladserne på langsiderne var ligeledes i træ - sikkert opbygget på samme måde, som Circus Maximus var det i sin første tid. De store offentlige lege med hestevæddeløb og andre sportskonkurrencer, der afholdtes i Circus Flaminius, var: Ludi Plebeii, Ludi Taurei og fra år 212 før Kristus også Ludi Apollinares, hvori der indgik opførelse af skuespil, som måske tidligere havde været fremført i Theatrum ad Apollinis. Men også de store militære triumftog bevægede sig gennem området, ligesom andre militære højtideligheder. Og foran indgangen rejstes efter sejren ved Cinoscefale i år 197 før Kristus en bronzestatue til ære for Titus Quintius Flaminius.
I år 146 før Kristus hjembragte romerne efter sejren over Carthago en kolossal statue af Apollon, som blev opsat i Circus Flaminius. Ifølge Plutarch stod den ved siden af den ovenfornævnte statue af Flaminius.
I år 63 før Kristus fejrede Licinius Lucullus sin triumf over Mithridat med at dekorere Circus Flaminius med fjendernes våben og de krigsmaskiner, som han havde taget som bytte. Med i triumftoget, der gik gennem Circus, var omkring 100 skibssnabler af bronze og en guldstatue af Mithridat.
Under Caesar blev Circus Flaminius gjort lidt kortere for at give plads til andre bygninger.
I år 38 før Kristus lod den unge Octavian, der senere blev Kejser Augustus, ophænge det krigsbytte, som han havde erhvervet i krigen mod dalmaterne, i Circus Flaminius' nordlige del, inde i Porticus Octaviae.
Det var også i Circus Flaminius, at Kejser Augustus holdt mindetale for Drusus, da denne var faldet i krigen i år 9 før Kristus. Det var muligvis på denne tid, at Circus fik sin første gulvbelægning af fliser. Syv år efter afholdt Augustus i år 2 før Kristus særlige lege med dyrejagter i forbindelse med indvielsen af Mars Ultor-Templet. Under disse lege blev selve arena'en sat under vand og man nedsatte i det derved fremkomne bassin ikke mindre end 36 krokodiller, som alle blev dræbt.
Under Augustus blev den østlige indgang til Circus forsynet med 2 triumfbuer, der muligvis var til ære for Germanicus (den nordlige bue opført i år 19 efter Kristus) og for Drusus (den sydlige bue).
Circus Flaminius var i brug indtil omkring år 100 efter Kristus, hvor det nævnes for sidste gang i sin oprindelige funktion. Senere bevaredes navnet imidlertid som stedsbetegnelse og mange bygninger fik derfor i Middelalderen tilnavnet "in circo". (Læs her om, hvordan Prata Flaminia ændrede sig gennem tiden)
I mange år var man i tvivl om, hvor præcist Circus Flaminius befandt sig, selvom man kender til dets udseende fra et fragment af marmorbyplanen Forma Urbis. Mange antog, at dets beliggenhed var omkring nutidens Via delle Botteghe Oscure, men fra 1960 er der almindelig enighed om at placere det som beskrevet øverst på denne side.
Litteratur om Circus Flaminius:
Carandini, Andrea: Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 1 : Testi e immagini. ----- Side 496-500, 502, 504, 506, 510, 515, 523.
- 2 : Tavole e indici. ---- Kort nr.18, 19 - Tavola 207, 208, 214, 222, 223, 232.
Coarelli, Filippo: Roma. (Guide archeologiche Laterza). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 3.edizione, 2003.
- side 321-323.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S.Angelo - 4. edizione riveduta e ampliata / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1984. ------- side 40-42..
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund --- derfor er Circus Flaminius og Crypta Balbi byttet om !!!!! ).
Lozzi Bonaventura, M. Antonietta: A piedi nella Roma Antica: Passeggiate entro le mura. (Guide Iter, A piedi... 2). Edizioni Iter, 1993.
- side 33-34.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 83.
Zevi, Fausto: L'identificazione del Tempio di Marte "in Circo" e altre osservazioni. --- i: L'Italie préromaine et la Rome républicaine. Melanges Offerts à Jacques Heurgon. Rome : École Francise de Rome, 1976. - side 1047-1066. (Publications de l'École francaise de Rome, 27).
--- Internet: Persee: https://www-persee-fr.bibliopam-evry.univ-evry.fr/web/ouvrages/home/prescript/article/efr_0000-0000_1976_ant_27_1_1857
Wikipedia (engelsk tekst): Circus Flaminius.
Wikipedia (fransk tekst): Cirque Flaminius.
Wikipedia (italiensk tekst): Circo Flaminio.